Med Kong Kendrick på psykolog-briksen – og fire andre album, du skal høre lige nu

AOK
Musik
Guide

Ny stærke album fra Kendrick Lamar og The Smile. Berlingskes musikredaktør guider dig til tidens bedste nye album.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rygterne om albummets død er stærkt overdrevne. Selvom der bliver zappet som aldrig før, har streamingtjenester ikke taget livet af det gode albumformat. Singler er snacks, albummet den fulde menu. Det er her, musikerne viser formatet og folder de kunstneriske visioner fuldt ud.

Berlingskes musikredaktør lytter til al den nye musik og guider her til fem stærke album, der skiller sig ud i strømmen af nyt.

1

Kendrick Lamar: »Mr. Morale & The Big Steppers«

Efter fem års albumpause er Kendrick Lamar tilbage med »Mr. Morale & The Big Steppers«. Et viltert, komplekst, nuanceret og krævende dobbeltalbum fra en af de bedste rappere til nogensinde at gribe mikrofonen.

Den relativt lange pause fra offentlighedens søgelys har 34-årige Kendrick Lamar tydeligvis brugt til at kigge sig selv dybt i spejlet, og albummet er da også løst struktureret som en stribe musikalske gestaltninger af en presset og søgende Kendrick Lamar på psykologens briks.

Læren synes at være, at han ikke være den store frelser, hvis ikke han får styr på sine egne dæmoner. Og derfor bruger han også store dele af albummet på netop at bekende sine synder og reflektere over, hvordan hans frelserkompleks har gjort ham blind for eget moralsk fordærv.

Her er ingen lette løsninger, men svære spørgsmål kræver også nuancerede svar, og med »Mr. Morale & The Big Steppers« har Kendrick Lamar givet os endnu et vægtigt værk, som man vil kunne blive ved med at vende tilbage til.

Lyt til albummet her:

2

The Smile: »A Light For Attracting Attention«

Radiohead-sideprojektet The Smile lyder på debutalbummet overraskende meget som, ja, Radiohead. Det er mestendels godt, for på »A Light For Attracting Attention« lyder de stadig dybt engageret. Ikke bare i deres omverden, men også i tilgangen til musikken.

Bandnavnet signalerer glæde, men tag ikke fejl. Smilet er et af den slags, magtfulde mænd gemmer løgne og svig bag. Thom Yorke har alle dage haft en udtalt afsky for autoriteter, for egotrippende politikere, hensynsløse kapitalister og alle deres logrende sykofanter. Og på dette album skyder han igen med skarpt.

Selvom man måske godt kunne savne et par mindre revolutioner i lyden, er det i sidste ende svært at brokke sig over et band, der arbejder på så utroligt højt niveau, som tilfældet er her.

Det er mageløst godt. Ganske enkelt.

Læs hele anmeldelsen her.

3

Arcade Fire: »WE«

På album nummer seks lyder Arcade Fire, som om de har noget at bevise. »WE«, som albummet hedder, samler på mange måde trådene fra hele deres karriere i en ny og ambitiøs suite af sange, der igen igen tager insisterende favntag med tidens Store Vigtige Tematikker.

Oven på to års coronaisolation handler albummet om vores grundlæggende behov for menneskelig forbindelse. Det fælles »vi« frem for det isolerede »jeg«. Albummet er overordnet struktureret som en bevægelse fra netop det isolerede og angstprægede »jeg«, som vi møder på albummets første halvdel, hen mod et mere forløst og hengivent »vi« på albummets anden halvdel.

»The Lightning I« og »The Lightning II« er albummets klareste tilbagevenden til de klassiske Arcade Fire-dyder. Den store bredspektrede sangskrivning, der løfter krop og sind med sin storslåede sangskrivning, grundlæggende empati og – ikke mindst – fræsende finale, der får pulsen til at galopere så hurtigt, at den næsten snubler i eksalteret begejstring.

Når de rammer det niveau, er de helt urørlige.

Læs hele anmeldelsen her.

 

4

Shooter Gang: »Alt Har Sin Pris«

Fræsende knallerter, blå blink og bragende beats, der lyder som skudsalver. Sådan åbner debutalbummet fra rapgruppen Shooter Gang. Og sådan fortsætter det mere eller mindre ubønhørligt, indtil albummet en halv time senere slutter brat med endnu en serie skarpladte pistolskud.

Debutalbummet »Alt Har Sin Pris« er kulminationen på to et halvt år, hvor de tre unge gutter fra Trillegården i Aarhus V har fået skabt et navn for sig selv med deres i dansk kontekst uhørt aggressive take på den såkaldte drill-hiphop. En nihilistisk hiphopundergenre, der oprindelig voksede ud af Chicagos voldsramte gader, siden indtog ghettoerne i London og i de senere år altså også har slået rod blandt de hårde drenge i de skandinaviske boligblokke.

I stedet for at tage afstand til det eneste liv, de kender, trækker de masken op og tager ladegreb på deres pistoler. Musikken er en del af oprustningen. En måde at stille sig an på og pisse sit territorium af på.

Det er ikke superopbyggeligt – det er den slags musik sjældent – til gengæld føles det som en ægte og rå afspejling af den virkelighed, drengene er vokset op i.

Læs hele anmeldelsen her.

 

5

Rammstein: »Zeit«

Det er egentlig ikke, fordi der er voldsomt meget nyt under den sortsvedne tyske sol. Rammstein har for længst brændemærket deres lyd ind i den tunge rockmusiks firmament, og selvom der helt forventeligt ikke er åbenlyse revolutioner i den afdeling, så er der til gengæld masser af saft og kraft i bandets usvigelig sikre sangskrivning og monumentale produktion på tyskernes ottende album, »Zeit«.

Albummet åbner med en række massive rockoperatiske åreladninger i form af »Armee der Tristen«, »Zeit« og »Schwarz«, der alle har et mere alvorligt og reflekteret udtryk, end man typisk forbinder gruppen med. Till Lindemann synger med dommedagsrøst om dunkle depressioner og livets forgængelighed.

Man når lige at overveje, om Rammstein helt har glemt, at de også godt kan være sjove og provokerende og holde en ond metalfest, inden »Giftig«, »Zick Zack« og »OK« dukker op og sætter skabet på plads. »Du bist giftig!« brøler Lindemann, mens fuldfede thrash-metalriffs skærer igennem gotisk kor og skærende synthesizermotiver. Det er Rammstein, som vi kender dem. Umuligt at sidde stille til og super fedt på sin egen latterlige måde.

Læs hele anmeldelsen her.