Debutalbummet »Supercarry« fra svenske Lucky Lo – eller Lo Ersare, som hun rigtig hedder – var en af 2022s bedste overraskelser, der blandede lo-fi pop med folkagtige undertoner.
Lucky Los dybe altstemme rummer en helt særlig lindrende ro, der automatisk får én til at sænke skuldrene.
Den nye single »Yes To Myself« er en opløftende popperle af en selvværdshymne, der drives frem af et boblende beat, akustisk guitar, shakuhachi-fløjte og vers som:
I’m alright/ I’ll be fine/ I just need some time to cry out/ ’I draw the line right there.
Det er et nummer, der giver en lyst til aflyse alle aftaler, køre langt ud i naturen og brede armene ud imod vinden.
Del: