Kanye West i krise – og fire andre album, du skal høre lige nu

AOK
Musik
Guide

Hiphop møder gospel, kitschet charme og sange fra berømmelsens bagside. Berlingskes musikredaktør guider dig til de bedste album lige nu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rygterne om albummets død er stærkt overdrevne. Selvom der bliver zappet som aldrig før, har streamingtjenester ikke taget livet af det gode albumformat. Singler er snacks, albummet den fulde menu. Det er her, musikerne viser formatet og folder deres kunstneriske visioner fuldt ud.

Berlingskes musikredaktør lytter hver uge til alt det nye og guider dig her til fem stærke album, der skiller sig markant ud i strømmen af nyt.

1

Kanye West: »Donda«

Bedst som man troede, at Kanye West endegyldigt havde tabt sutten, gør han det igen.

Hans tiende album »Donda« er på alle måder monumentalt både i højde og drøjde. Et sorg-værk om hans afdøde mor, skilsmissen fra Kim Kardashian og bekendelsen til den Gud, der i krisetider synes at være det eneste, der kan redde ham fra sit store ego.

Det er ikke gospelmusikkens ekstatiske påkaldelse af Gud og livets mirakel, vi er ude i her. Vi snakker ildevarslende digitalt manipulerede kirkeorgler og gotisk munkekor, der får det til at lyde mere som en dødsmesse. Men der er heldigvis også striber af lys, skønhed og håb undervejs på et album, der kulminerer i et ophøjet spirituelt rum midt mellem skærsild og himmerige.

Det er langtfra alt, der er perfekt. Men når Kanye er bedst, er der ingen andre, der orkestrerer sig selv, sin myte og sin musik på samme niveau som ham.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

 

2

Fyr Og Flamme: »Fyr Og Flamme«

Der er noget hjertelig kikset over Fyr Og Flammes forsanger Jesper Groth.

Det er som om, at han hele tiden er lidt ude på dybt vand. Som om han skal strække sig til det yderste for at få sin stemme og krop til at leve op til forventningerne om, hvordan en forsanger skal lyde og bevæge sig. Og med det føler en vis portion kejtethed – en nervøs og næsten febrilsk ivrighed – som på én og samme tid er Fyr Og Flammes stærkeste kort og akilleshæl.

Under al den kulørte og præcist eksekverede 80’er-produktion gemmer der sig nogle sange, der rent harmonisk og melodisk er ret raffinerede målt op mod meget af tidens popmusik, der som oftest er bygget op over ganske få akkorder og repeterede motiver.

Fyr Og Flammes arbejder omvendt uhyre bevidst og metodisk med den måde melodiernes forløb og harmoniernes klangfarver kan skabe spænding, kontrast og forløsning i arrangementerne. Med andre ord: Godt gammeldags popsnedkeri af højeste karat.

Det er sjovt, så længe det varer. Der kan dog herske tvivl om, hvor meget de kan vride ud af deres retro-fetish på den lange bane. Vi får se.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

3

Billie Eilish: »Happier Than Ever«

Vi vidste godt, at Billie Eilish ville blive stor. Men det var nok de færreste, der havde forestillet sig, hvor stor hun skulle blive. Og hvor hurtigt det skulle gå.

Det 19-årige amerikanske popfænomen er nu aktuel med sit andet studiealbum »Happier Than Ever«, hvor hun dykker frygtløst ned i berømmelsens bagside og giftige magtrelationer.

Med 16 numre og en spilletid på knap en time er det et album, som det tager tid at få helt ind under huden og blive fortrolig med. Og de relativt mange stille sange kan muligvis tolkes som et forsøg på at fjerne hånden bare en anelse fra berømmelsens kogeplade. Eller i hvert fald skrue lidt ned for blusset.

Om det lykkes må tiden vise. Rent kunstnerisk er albummet i hvert fald virkelig vellykket. Arrangementerne imponerer med deres kreativitet, sangskrivningen er både raffineret og iørefaldende.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

4

Athletic Progression: »Cloud high in dreams, but heavy in the air«

Dansk jazz er i disse år ved at få en seriøs ungdommelig overhaling i disse år, og et af den nye bølges mest markante navne er Athletic Progression. En ung trio af uhyggeligt dygtige musikere fra Aarhus, der bare bliver ved med at hæve den  musikalske barre.

Således også på deres nyligt udsendte tredje album, der fortsætter deres eksplorative ekskursioner ud i rytmisk halsbrækkende grooves, funky baslinjer og kalejdoskopiske tangenter. Samspillet slår seriøst gnister, og især Jonathan Ludvigsen er et monster bag trommerne. Ikke noget under, at udlandet også er begyndt at få øje på de her drenge. De er i særklasse, også internationalt, inden for den her svært definerbare hybrid af jazz, soul og instrumental hiphop.

Fang dem live, hvis du kan.

Lyt til albummet her:

5

Olivia Rodrigo: »SOUR«

Det 18-årige stortalent Olivia Rodrigo slår med sit debutalbum fast, at megahittet »Drivers license« ikke var en enlig svale.

Med et teenagebreakup som tematisk omdrejningspunkt skriver og synger hun sig med stor indlevelse gennem helt intime ballader, storladen powerpop og et par vrængende poppunkknaldperler, der skurrer på den helt rigtige måde.

Det burde ikke rigtig fungere, men det gør det. Måske fordi teenagelivet netop er spændt ud mellem ekstreme følelsesmæssige yderpoler: vrede, tristesse, frustration, utilstrækkelighed, usikkerhed og fuck dig-attitude.

Herfra er der ingen tvivl: Generation Zs nye store stjerne har meldt sin ankomst.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

Byens Bedste podcast playliste