Kærligheden får os til at gøre vanvittige ting. Når den blomstrer i sin spædeste form som en spritny forelskelse, men så sandelig også når den visner og dør. Én ting kunne for eksempel være at foretage et radikalt kunstnerisk venstresving.
Dansk-græske Jannis Noya Makrigiannis’ orkester Choir Of Young Believers har udgivet et dragende og mærkværdigt flagrende tredje album, »Grasque«, (en kreativ omskrivning af »græsk«?), der cirkulerer tematisk om en kuldslået kærlighedshistorie. Der er helt klart et unavngivet »du«, der besynges flere steder i de fragmentariske tekster, som denne gang skønsomt blander engelske, danske og græske gloser.
Albummet er utvivlsomt skabt ud af noget, der gør megaondt. Af bitterhed. Af en personlig krise. Af mørke og tab. Det er der jo i sig selv intet nyt i. Det er en velkendt skabende kraft. Men den choirske variant er nu alligevel sært inciterende. »Der gik jo ingenting af dig ved at gå fra mig« konstateres der smerteligt på den vingeskudte »Serious Lover«, der dristigt lykkes med at fusionere fløjlsblød 90er-R’n’B med pulserende beats og sfærisk 80er-klingende synthpop. Men hvem er denne »Serious Lover«, der tager alting lidt for tungt? Det kan lige så vel være den anden part, som det kan være et tilfælde af selverkendelse. Tvetydigheden råder og giver de 12 numre en mystisk dualisme.
Popmagi i sprækkerne
Det pinefulde savn efter »den anden« og det, som før føltes så rigtigt, gennemsyrer de udflydende kompositioner. »Kan hjertet rekonstrueres/nu hvor du har en anden/kan du så ikke sige mig/slår det som da det slog for mig« lyder det benhårde spørgsmål til eksen på den vægtløse »Jeg Ser Dig«. Får han dig til at føle det samme, som jeg gjorde? Næppe!
Kærligheden er en nådesløs kampzone, hvor ingen går fri. Sådan vil det givetvis fortsætte i en endeløs spiral. »Here comes another world war/here comes another broken heart/but she don’t care« synges der på den blide »Cloud Nine«, hvor det smertelige udsagn kontrasteres af musikkens velproducerede laberhed. Mørke og lys smelter sammen.
For nedturen lyder ganske enkelt tæskelækkert i Makrigiannis og kompagnis hænder. Den er pakket nænsomt ind i Aske Zidores seriøst smækre produktion, der både ekkoer af den smoothe R’n’B-diva Sade, artpop-excentrikeren Mark Hollis, baleariske sommertoner og new age-trancemuzak. Lad os for nemheds skyld bare kalde det postmoderne.
Den musikalske transformation, som Choir Of Young Believers tog tilløb til på forgængeren, »Rhine Gold«, fuldbyrdes flot med »Grasque«, der i al sin spraglede trodsighed er et kuldegysende smukt og modigt værk, rigt på facetter.
Det kræver sine gennemlytninger at lirke op, men små strejf af popmagi gemmer sig i sprækkerne – særligt på udspillets sidste håndfuld sange. Man skal blot lede lidt længere efter dem denne gang. Men det er bestemt hele umagen værd.
Hvem: Choir Of Young Believers
Hvad: »Grasque«, Tigerspring/Playground
Lyt til albummet her:
