Alle hepper på Jada. Og med god grund. Lige siden hun udgav den æggende debutsingle, »Keep Cool«, i 2018 har forventningerne været skruet i vejret.

Endelig et troværdigt bud på en moderne dansk popstjerne med en stemmepragt, der på en god dag kan matche de udenlandske forbilleder, Beyoncé og Adele. Og samtidig en ung kvinde, der turde stå ved sig selv og ikke lignede alle de andre.