Holger Dahl: »Jeg er klar over, at en midaldrende mand, der fortæller om Bob Dylans geni, er verdens største kliché«

Præcis klokken 20.00 dæmpes lyset i salen, og bandet går i gang med noget, der kunne være en intro til mange af Bob Dylans sange. 

Musikerne står og jammer et par minutter, finder stille og roligt ind i et groove, før aftenens hovedperson kommer trissende ind: en lille, spinkel, sortklædt figur i en hættetrøje, der er trukket så langt ned i panden, at man ikke kan se hans ansigt.