Helena kollapsede, da hendes hustru efter flere års kamp fik opholdstilladelse: »Det var ren og skær overlevelse«
For to år siden var hun sengeliggende i et halvt år. Nu modtager hun begejstrede anmeldelser i massevis af medier, og foran hende står en festivalsommer med blandt andet Roskilde Festival i kalenderen. Dansk-færøske Helena Heinesen Rebensdorff – med kunstnernavnet Brimheim – har nu kapret den plads i musikbranchen, hun altid har ønsket. Men det betyder ikke, at alle problemer er løst.
