Han er en flot mand. Synger pænt. Men forvent ikke de helt dybe samtaler

AOK
Musik
Guide

Berlingskes musikredaktør guider dig til tidens bedste nye album. I denne uge med labert nyt fra den tidligere boyband-stjerne Harry Styles.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rygterne om albummets død er stærkt overdrevne. Selvom der bliver zappet som aldrig før, har streamingtjenester ikke taget livet af det gode albumformat. Singler er snacks, albummet den fulde menu. Det er her, musikerne viser formatet og folder de kunstneriske visioner fuldt ud.

Berlingskes musikredaktør lytter til al den nye musik og guider her til fem stærke album, der skiller sig ud i strømmen af nyt.

1

Harry Styles: »Harry’s House«

»Harry’s House« er et meget iørefaldende popalbum, som ganske enkelt bare lyder utrolig labert og stilet. Præcis som man forestiller sig interiøret må se ud hjemme hos Harry Styles. Fuld af lækre materialer og diskret brug af ekspressive farver.

Rigtig meget af det ligger i selve produktionerne, der er fuld af sjove og overraskende detaljer. Det gør det til en fornøjelse at lytte til sange som åbningsnummeret, »Music For A Sushi Restaurant«, hvor Styles’ lyse korharmonier glider ind og ud af et lydbillede, der også byder på et travlt syntetisk hornarrangement, scatsang, en funky basgang og hårdt panorerede trommefills. Prince og Peter Gabriel har ikke levet forgæves.

Der er kort sagt kælet for detaljerne hjemme hos Styles, og det helt overordnet set bare et virkelig rart sted at hænge ud. Maden er god. Og han er en flot mand, der synger pænt. Men forvent ikke de helt dybe samtaler. Han er helt klart bedst på overfladen.

Lyt til albummet her:

2

Kendrick Lamar: »Mr. Morale & The Big Steppers«

Efter fem års albumpause er Kendrick Lamar tilbage med »Mr. Morale & The Big Steppers«. Et viltert, komplekst, nuanceret og krævende dobbeltalbum fra en af de bedste rappere til nogensinde at gribe mikrofonen.

Den relativt lange pause fra offentlighedens søgelys har 34-årige Kendrick Lamar tydeligvis brugt til at kigge sig selv dybt i spejlet, og albummet er da også løst struktureret som en stribe musikalske gestaltninger af en presset og søgende Kendrick Lamar på psykologens briks.

Læren synes at være, at han ikke være den store frelser, hvis ikke han får styr på sine egne dæmoner. Og derfor bruger han også store dele af albummet på netop at bekende sine synder og reflektere over, hvordan hans frelserkompleks har gjort ham blind for eget moralsk fordærv.

Her er ingen lette løsninger, men svære spørgsmål kræver også nuancerede svar, og med »Mr. Morale & The Big Steppers« har Kendrick Lamar givet os endnu et vægtigt værk, som man vil kunne blive ved med at vende tilbage til.

Lyt til albummet her:

3

The Smile: »A Light For Attracting Attention«

Radiohead-sideprojektet The Smile lyder på debutalbummet overraskende meget som, ja, Radiohead. Det er mestendels godt, for på »A Light For Attracting Attention« lyder de stadig dybt engageret. Ikke bare i deres omverden, men også i tilgangen til musikken.

Bandnavnet signalerer glæde, men tag ikke fejl. Smilet er et af den slags, magtfulde mænd gemmer løgne og svig bag. Thom Yorke har alle dage haft en udtalt afsky for autoriteter, for egotrippende politikere, hensynsløse kapitalister og alle deres logrende sykofanter. Og på dette album skyder han igen med skarpt.

Selvom man måske godt kunne savne et par mindre revolutioner i lyden, er det i sidste ende svært at brokke sig over et band, der arbejder på så utroligt højt niveau, som tilfældet er her.

Det er mageløst godt. Ganske enkelt.

Læs hele anmeldelsen her.

4

Arcade Fire: »WE«

På album nummer seks lyder Arcade Fire, som om de har noget at bevise. »WE«, som albummet hedder, samler på mange måde trådene fra hele deres karriere i en ny og ambitiøs suite af sange, der igen igen tager insisterende favntag med tidens Store Vigtige Tematikker.

Oven på to års coronaisolation handler albummet om vores grundlæggende behov for menneskelig forbindelse. Det fælles »vi« frem for det isolerede »jeg«. Albummet er overordnet struktureret som en bevægelse fra netop det isolerede og angstprægede »jeg«, som vi møder på albummets første halvdel, hen mod et mere forløst og hengivent »vi« på albummets anden halvdel.

»The Lightning I« og »The Lightning II« er albummets klareste tilbagevenden til de klassiske Arcade Fire-dyder. Den store bredspektrede sangskrivning, der løfter krop og sind med sin storslåede sangskrivning, grundlæggende empati og – ikke mindst – fræsende finale, der får pulsen til at galopere så hurtigt, at den næsten snubler i eksalteret begejstring.

Når de rammer det niveau, er de helt urørlige.

Læs hele anmeldelsen her.

 

5

Shooter Gang: »Alt Har Sin Pris«

Fræsende knallerter, blå blink og bragende beats, der lyder som skudsalver. Sådan åbner debutalbummet fra rapgruppen Shooter Gang. Og sådan fortsætter det mere eller mindre ubønhørligt, indtil albummet en halv time senere slutter brat med endnu en serie skarpladte pistolskud.

Debutalbummet »Alt Har Sin Pris« er kulminationen på to et halvt år, hvor de tre unge gutter fra Trillegården i Aarhus V har fået skabt et navn for sig selv med deres i dansk kontekst uhørt aggressive take på den såkaldte drill-hiphop. En nihilistisk hiphopundergenre, der oprindelig voksede ud af Chicagos voldsramte gader, siden indtog ghettoerne i London og i de senere år altså også har slået rod blandt de hårde drenge i de skandinaviske boligblokke.

I stedet for at tage afstand til det eneste liv, de kender, trækker de masken op og tager ladegreb på deres pistoler. Musikken er en del af oprustningen. En måde at stille sig an på og pisse sit territorium af på.

Det er ikke superopbyggeligt – det er den slags musik sjældent – til gengæld føles det som en ægte og rå afspejling af den virkelighed, drengene er vokset op i.

Læs hele anmeldelsen her.