Han er 95 år, har alzheimer og kunne være Lady Gagas oldefar. Nu er de klar med nyt samarbejde
Tony Bennett, som tidligere har optrådt med Amy Winehouse og Diana Krall, fyldte onsdag 95 år og bebuder nu sit andet album sammen med Lady Gaga.

Tony Bennett, som tidligere har optrådt med Amy Winehouse og Diana Krall, fyldte onsdag 95 år og bebuder nu sit andet album sammen med Lady Gaga.

Selvom hun ikke længere er helt ung, er hun dog 60 år yngre end ham og kunne teoretisk set være hans oldebarn, og nu bebuder de to amerikanere deres andet fælles album med titlen »Love for Sale«, som udkommer 1. oktober.
Det første album fra 2014 havde en titel i samme boldgade, nemlig »Cheek To Cheek«, og også dengang var det langtfra første gang, at musikbranchen benyttede sig af den kendte opskrift på succes: ung, blond kvinde og ældre, erfaren herre.