Er du også træt af Kählervaser, café latte-kunst og dårlig naturvin?

AOK
Musik
Anmeldelse

Danske FABRÄK giver en lige højre til tidsåndens kedsommelige konformitet på voldsomt medrivende debutalbum.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Duk hovedet, her kommer FABRÄK, og de skyder med spredehagl: Mod Kählervaser, gamer-stole, naturvin, Jeppe Kofod og MATE-cykler. Mod Joe & The Juice, café latte-kunst og kæresteaftener. Hvad har disse ting til fælles? De er f … ing. dårlige! I hvert fald hvis du spørger Sixten og Anton, de to unge gutter bag FABRÄK.

Listen over nederen koncepter og tvivlsomme typer opremses på sangen »DAARLIGT«. En på mange måder perfekt indkapsling af den konfrontatoriske stil, som FABRÄK indtager natten med på deres knaldperle af et debutalbum, »RIGE BØRN LEGER BEDST«. Alt er skrevet med caps locken i bund, og det samme er gaspedalen, når de uddeler fræsende bøllebank til tidsåndens kedsommelige konformitet.

Det er ikke første gang i historien, at unge mænd har behov for at slå sig i tøjret og sætte lyd til den ild og oprørstrang, der brænder indeni. Det er en tradition, der er ligeså gammel som punkmusikken selv, og som i de senere år har migreret mere og mere over i hiphoppen. Det handler om at puste sig op, stille sig opposition, søge grænser. Eller som de selv udtrykker det på den skallesmækkende »VOLDSOM«:

»Jeg har det voldsomt / Og jeg tror natten ender med en voldsdom / Hvis jeg vågner er det heldigt jeg ikke omkom / Brugt mine sidste penge, nu min lom’ tom / Fucking voldsom«.

Det er ikke synderligt opbyggeligt, og det er sådan set hele pointen. FABRÄK er en hyldest til at være ung og uansvarlig. De voksne og bedsteborgeren må meget gerne synes, at de er nogle idioter. FABRÄK skruer bare endnu mere op. Eller som de selv vrisser på del to af portrættet af en »DANSEHADER«:

»Han kigger over hækken på de unge mennesker / og han forstå ikke at de danser / kan de ikke se at der er krig og økonomisk krise? / Der ingen profit i det de panter!«

Den slags ungdommelig hærgen kan hurtigt fremstå endimensionel. Men FABRÄK er ikke helt så lette at sætte i bås. De er både punk og hiphop, og de kan både lyde som et råbende hardcore-band, som flabede gade-rappere og kuldslåede post-punkere. Sangene er skarptskårne, teksterne underholdende, melodier og hooks super fængende. På den måde er det også noget, der rækker ud og har potentiale til at blive stort.

»FABRÄK har et anderledes friskt take. Og så kan de helt klart deres historie. Musikalsk trækker de tråde til bands som The Cure, Joy Division, The Clash og Deutsch Amerikanische Freundschaft. Ja, sågar tidlig TV 2.« Fold sammen
Læs mere
Foto: The Bank Records..

Videre til næste fest

Mest overraskende er nok deres forkærlighed for 80ernes mørke og dansable postpunk. En genre, der fik sin helt store retro-genkomst op gennem 00erne, men som med tiden druknede i middelmådige bands og selvhøjtidelighed. FABRÄK har et anderledes friskt take. Og så kan de helt klart deres historie. Musikalsk trækker de tråde til bands som The Cure, Joy Division, The Clash og Deutsch Amerikanische Freundschaft. Ja, sågar tidlig tv-2. Men de opholder sig sjældent det samme sted længe ad gangen, de skal hele tiden videre til den næste fest. Det vidner om et stort overskud. Som lytter keder man sig aldrig.

»RIGE BØRN LEGER BEDST« er herligt vrængende afvisning af alt det konventionelle og hypede bras, vi omgiver os med. Og som FABRÄK heldigvis heller ikke selv kan undsige sig, at være fedtet godt og grundigt ind i.

Men vi kan allesammen have godt af en rusketur indimellem. FABRÄK er bandet, der kan give dig den. Hold på hat og briller. Det kan godt gå hen og blive voldsomt.

Lyt til albummet her:

FABRÄK. »RIGE BØRN LEGER BEDST«. The Bank Records.