En musikalsk coronakrammer – og fire andre album, du skal høre lige nu

AOK
Musik
Guide

Smukke toner fra Efterklang, en enhjørning i hiphopland og en superstjerne i skærsilden. Berlingskes musikredaktør guider dig til de bedste album lige nu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rygterne om albummets død er stærkt overdrevne. Selvom der bliver zappet som aldrig før, har streamingtjenester ikke taget livet af det gode albumformat. Singler er snacks, albummet den fulde menu. Det er her, musikerne viser formatet og folder deres kunstneriske visioner fuldt ud.

Berlingskes musikredaktør lytter hver uge til alt det nye og guider dig her til fem stærke album, der skiller sig markant ud i strømmen af nyt.

1

Efterklang: »Windflowers«

Håbet er lysegrønt på Efterklangs nye album, der er skabt under sidste års coronalockdown.

Det er rart sted at befinde sig. Midt mellem det organisk håndspillede og flimrende elektronik. »Hold me close when you can,« synger forsanger Casper Clausen i inderlig falset på den smukke ballade af samme titel. Det føles som et kram, man godt gider have efter alt for lang tid, hvor den slags ikke har været tilladt.

Det er og bliver en af Efterklangs helt store forcer; evnen til sømløst at blande klassisk og rytmisk instrumentering med det programmerede og syntetiske. De gamle skel bliver opløst, og tilbage står skønheden. Som desværre ikke altid matches af helt så fængslende melodier.

Det gør »Windflowers« til en smuk og svævende drøm, der står knivskarpt, så længe den varer. Men som også er underligt svær at genkalde sig, når den er slut.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

 

2

Lil Nas X: »MONTERO«

I 2019 skabte teenageren Lil Nas X uforvarende et monster med sin debutsingle »Old Town Road« – en sjov lille hybrid mellem country og rap, der gik sin sejrsgang fra TikTok til alverdens hitlister.

På debutalbummet »MONTERO« beviser han, at han langtfra var en døgnflue. Her synger og rapper han – ofte både flamboyant og ekstremt eksplicit – om sex, kærlighed, behovet for nærvær og selvaccept set fra en sort homoseksuel mands perspektiv. Det i sig selv er en kæmpe nyskabelse i pop- og hiphop-land. Og kommer uvægerligt derved til at gøre vejen ud af skabet nemmere for andre i samme båd fremover.

Selvom teksterne er både personlige og sårbare, er der rent musikalsk tale om en samling koncist fængende og kulørt producerede popsange, der smidigt favner en stor del af tidens toneangivende tendenser.

En regnbuefarvet revolution på den allerstørste scene.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

3

Selma Judith: »Getting Angry, Baby«

Det længe ventede debutalbum fra Selma Judith er et på alle måder blændende værk, der har taget sin tid, men som samtidig sætter nye standarder for, hvor stort og ambitiøst et dansk debutalbum kan være.

Et viltert og vildtvoksende album med tyve numre og en spilletid på en time og sytten minutter, der både stryger lytteren med og mod hårene. For nok er der masser af laber r&b-vellyd på flere af skæringerne, men Selma Judith er heller ikke bange for at ødelægge den gode stemning med nærmest horror-agtige vredesudbrud og skærende vokaler, der afsøger randområderne af hendes stemme.

Pointen er klar: Det handler om at gøre plads til noget så uvelkomment som den kvindelige vrede. Fordi den er selvfølgelig kan være helt berettiget. Og være en helt nødvendig drivkraft, der kan være med til at ændre verden.

Lyt til albummet her:

 

4

Kanye West: »Donda«

Bedst som man troede, at Kanye West endegyldigt havde tabt sutten, gør han det igen.

Hans tiende album »Donda« er på alle måder monumentalt både i højde og drøjde. Et sorg-værk om hans afdøde mor, skilsmissen fra Kim Kardashian og bekendelsen til den Gud, der i krisetider synes at være det eneste, der kan redde ham fra sit store ego.

Det er ikke gospelmusikkens ekstatiske påkaldelse af Gud og livets mirakel, vi er ude i her. Vi snakker ildevarslende digitalt manipulerede kirkeorgler og gotisk munkekor, der får det til at lyde mere som en dødsmesse. Men der er heldigvis også striber af lys, skønhed og håb undervejs på et album, der kulminerer i et ophøjet spirituelt rum midt mellem skærsild og himmerige.

Det er langtfra alt, der er perfekt. Men når Kanye er bedst, er der ingen andre, der orkestrerer sig selv, sin myte og sin musik på samme niveau som ham.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

 

5

Fyr Og Flamme: »Fyr Og Flamme«

Der er noget hjertelig kikset over Fyr Og Flammes forsanger Jesper Groth.

Det er som om, at han hele tiden er lidt ude på dybt vand. Som om han skal strække sig til det yderste for at få sin stemme og krop til at leve op til forventningerne om, hvordan en forsanger skal lyde og bevæge sig. Og med det føler en vis portion kejtethed – en nervøs og næsten febrilsk ivrighed – som på én og samme tid er Fyr Og Flammes stærkeste kort og akilleshæl.

Under al den kulørte og præcist eksekverede 80’er-produktion gemmer der sig nogle sange, der rent harmonisk og melodisk er ret raffinerede målt op mod meget af tidens popmusik, der som oftest er bygget op over ganske få akkorder og repeterede motiver.

Fyr Og Flammes arbejder omvendt uhyre bevidst og metodisk med den måde melodiernes forløb og harmoniernes klangfarver kan skabe spænding, kontrast og forløsning i arrangementerne. Med andre ord: Godt gammeldags popsnedkeri af højeste karat.

Det er sjovt, så længe det varer. Der kan dog herske tvivl om, hvor meget de kan vride ud af deres retro-fetish på den lange bane. Vi får se.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her: