Efter to en halv time lignede Elton John én, der skulle bæres ud
Det startede lidt stift, men sluttede helt forrygende, da Elton John endelig gav sin afskedskoncert i et udsolgt Royal Arena.

Det startede lidt stift, men sluttede helt forrygende, da Elton John endelig gav sin afskedskoncert i et udsolgt Royal Arena.

Et kvarter inde i Elton Johns afskedskoncert blev jeg lidt bekymret.
For selvom den 76-årige popstjerne var veloplagt og tordnede løs på flyglets tangenter, lød hans vokal alt for diskant i lydbilledet. Som om den manglede de bløde nuancer, der gør ham til en af de sidste fire årtiers mest elskede popstemmer.