Drew Sycamore åbnede Orange med en selvsikker triumf af en popkoncert

Det kræver sin kvinde at gå superstjerner som Michael Jackson og Madonna i bedene. Drew Sycamore viste onsdag aften, at hun har både stemmen, sangene og selvtilliden til at indtage de allerstørste scener.

Drew Sycamore åbnede Orange Scene på Roskilde Festival. Netop Orange-åbningskoncerten har gennem årene opnået en særlig status. Fold sammen
Læs mere
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forventningens glæde sitrede i den varme aftenluft foran Orange. Over 1.000 dage var der gået, siden The Cure spillede det, der skulle vise sig at blive den sidste koncert på Orange Scene i tre lange år.

Nu stod vi her endelig igen. Med høj sol på en skyfri himmel, en iskold fadøl i hånden og gode gamle Alien & Co. ondulerende et par meter over hovedet. Det føltes helt rigtigt.

Og det gjorde det også, da Drew Sycamore øjeblikket efter stormede ind på scenen og sparkede festen i gang med sin nye single, »Electric Motion«. Iført en bogstavelig talt sylespids metal-bh, der fik hende til at ligne en krydsning mellem en cyborgudgave af Madonna og en slikket Wall Street-yuppie.

Det kræver sin kvinde at bære den slags højkonceptuelt gear, men der var ingen rysten på hånden fra den 32-årige popstjerne – det var tydeligvis det øjeblik, hun havde ventet på hele sit liv, og hun havde ikke tænkt sig at spilde tiden. Hun var kommet for at levere det helt store popdrøn til folket.

Netop Orange-åbningskoncerten har gennem årene opnået en særlig status. På den ene side er det enhver dansk musikers vådeste drøm, men også en scene som selv store og ellers velspillende navne har knækket halsen på. Fordi forventningerne er så høje – ikke mindst egne – og fordi scenen er så grotesk stor. Det kræver noget helt særligt at lykkes her.

Det blev hurtigt tydeligt, at Drew Sycamore og hendes utroligt veloplagte band havde gjort deres hjemmearbejde. Der var tænkt over tingene, musikken sad lige i skabet, og især hovedpersonen bevarede en beundringsværdig coolness under hele koncerten, der kun gjorde hendes mere ekstroverte popstjerne-moves endnu mere effektive.

Det er en svær balance, men ikke desto mindre en, som alle de store mestrer til perfektion. Og som ikke mindst kræver, at man hviler i troen på, at det, man kommer med, er tæskegodt.

En regn af skriggul konfetti

Og det var det da også. På den der rendyrkede popmåde, hvor armbevægelserne er store og det næste fængende omkvæd altid venter lige om hjørnet. Størstedelen af sættet bestod forventeligt nok af sangene fra sidste års helt store gennembrudsalbum, »Sycamore«.

»The Rhythm« var et tidligt højdepunkt med indlagt bandpræsentation, der kulminerede i en kæmpe finale med de kvindelige bandmedlemmer samlet på et podium under Amanda Wiums 80er-forelskede keyboardsolo. Sammen med bassist Maja Pyndt og trommeslager Felix Ewert har Drew virkelig fået samlet et fabelagtigt hold, der spiller virkelig godt, og som samtidig forstår at levere et show.

Et par nye sange blev det også til – et modigt træk – der ikke desto mindre beviste, at festen på ingen måde slutter her for Drew Sycamore. »Paradise Is Next To You« lyder allerede som et kommende hit, mens »Madonna« imponerede med sit fængende mix af disco, house piano, et flabet italo-omkvæd og TikTok-venlige lydeffekter.

Og så er det heller ikke enhver Orange-åbner forundt at kunne slutte med to så stensikre hit som den cool vampyr-discoslager »45 Fahrenheit Girl« og ikke mindst den Michael Jackson- og Whitney Houston-citerende energibombe »I Wanna Be Dancing«, der fik Dyrskuepladsen til at gå noget nær amok. I en regn af skriggul konfetti og rendyrket opturs-pop.

Sådan åbner man Orange med stil.