Det perfekte soundtrack til en lang, liderlig sommer

Internettet gik i selvsving, da amerikanske Janelle Monáe for en måned siden udsendte det, der kan blive en ikonisk video til singlen »Lipstick Lover«, der er en laber, vuggende reggaeballade.

Videoen viser en veltrænet Monáe iført små hotpants og en våd, gennemsigtig T-shirt til et løssluppent poolparty med en gruppe halvnøgne venner, der kysser og ligner nogle, der varmer op til et legesygt sexorgie.

I flere scener ser man Monáe, der synger med hånden på en fyldig, nøgen kvindebagdel. I andre ligger sangerinden på en seng omgivet af farverige vibratorer i forskellige størrelser.

Signalet er ikke til at tage fejl af: På sit fjerde album smider Janelle Monáe både bh og trusser for at fejre en dampende hot girl sommer, hvor hun drikker margaritas i solen og indtager rollen som fræk forførerske.

Som hun synger på andet vers af »Lipstick Lover«: Bite me on my neck and you know what's coming next/ We can make a movie, I can write it (write it)/ Let's just make a move, baby

Hedonistisk hyldest

Inspireret af sin mentor, Prince, har Janelle Monáe siden debutalbummet »ArchAndroid« fra 2010 været med til at nedbryde kønskategorier og stereotyper for at definere sit helt eget musikalske univers.

Med hits som »Make Me Feel« og »Pynk« er hun i løbet af det seneste årti blevet bannerfører for en ny generation – ligesom den jamaicansk-amerikanske supermodel og sanger Grace Jones (der medvirker på et mellemstykke på albummet) var det for queermiljøet i 70erne.

Og mens »Dirty Computer« fra 2018 var et identitetspolitisk mesterværk om at være en sort kvinde i Trumps USA, er »The Age of Pleasure«, som titlen antyder, et hedonistisk hyldestalbum til nydelse og sex mellem kvinder – perfekt timet til den internationale Pride-måned i juni.

I forbindelse med sit seneste album sprang Monáe ud som biseksuel, men på »Float«, (der refererer til Muhammad Alis berømte slogan »float like a butterfly, sting like a bee«), slår hun fast, at hendes frigørelsesprojekt er mere omfattende end blot at definere sin seksuelle orientering:

Came back from the future/ to take all y’all n*ggas and take all y’all hoes/ They said I wa bi, yeah, baby, I’m by a whole ‘nother coast

Musikalsk forførelse

På det nye album træder hun i karakter som forførende frugtbarhedsgudinde, der er i stand til at få både mænd og kvinder med i sin sexkult, når hun frydefuldt stønner og forklarer, hvad hun har lyst til at gøre ved sin elsker.

Teksterne på »The Age of Pleasure« kredser om længsel, tungekys, tilfredsstillelse og ben, der gnider langsomt mod bløde hofter. På den måde er albummet i familie med Madonnas klassiker »Erotica« og TLCs 30 år gamle »CrazySexyCool«.

Som Janelle Monáe synger på »A Dry Red«: Now baby I’m juicy/ but me and you can fuck in our jacuzzi/ and we can make a scene/ or better yet we can make a movie

Det lumre tekstunivers ville dog næppe have fungeret, hvis ikke sangene var så velproducerede og iørefaldende. Albummet er opbygget som en langsom musikalsk forførelse, der starter med et par egoboostende hiphopnumre, hvorefter det slår over i blide reggaerytmer og derefter går direkte efter hofterne med sitrende afropop.

På en bund af fuldfede blæserarrangementer fletter det blot 32 minutter lange album vokalharmonier sammen med vuggende reggae, inciterende afropop-produktioner og endda firseragtig pornosaxofon på »Know Better«.

Lyder som et dj-mix

Numrene har rødderne plantet i hiphop, soul, reggae, bossanova og livlig afropop, og det lyder, som om flere sange er jammet frem i studiet. Det er med til at give albummet en organisk og løssluppen stemning. »The Age of Pleasure« er et ubekymret og længselsfuldt album, som man har lyst til at forsvinde i.

Udover Grace Jones gæstes albummet af flere legender. Den jamaicanske dancehall-sanger Sister Nancy er med på mellemspillet »The French 75«, og Seun Kuti, der er søn af den nigerianske afrobeat-pioneer Fela Kuti, spiller saxofon på singlen »Float«.

»Haute« lyder som noget, der kunne have været med på Beyoncés seneste album – og ligesom på dennes »Renaissance« er overgangene mellem sangene produceret, så de glider ubemærket ind i hinanden som et langt dj-mix.

På »The Age of Pleasure« har Monáe endnu en gang genopfundet sig selv med en våd drøm af et album. Og samtidig har hun skabt det perfekte soundtrack til en lang, liderlig sommer.

Janelle Monáe: »The Age of Pleasure« (Atlantic/Warner Music)