Dansk succesband mangler stadig én ting for at folde sig ud som nyt nationalorkester

AOK
Musik
Anmeldelse

Det lyder, som om der er meget på spil i Jungs drønende effektive dansksprogede popmusik. Præcis hvad, står dog hen i det uvisse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kører bare for Jung. Sjældent har et band meldt sit kandidatur til rollen som Danmarks nye nationalorkester med så stålsat overbevisning og selvfølgelighed.

For de fleste tager det nogle år at ramme udtrykket helt rent, men allerede på debutsinglen, »Jeg skal nok vente« fra 2019, lød trioen helt igennem flyvefærdig.

Her var der pludselig et band, der uden at ryste på hånden kombinerede den melodiske træfsikkerhed fra TV-2, stramheden fra Nephew og den insisterende liv eller død-intensitet fra The Minds Of 99. En formular, der på papiret er lige så bombesikker, som den er svær at forløse. Men anført af forsanger Jonas Jung har bandet altså vist sig at mestre det her udtryk til noget nær perfektion. Og dansk radio har da også kvitteret med den helt tunge rotation.

Jungs gennembrud med debutalbummet, »Blitz« (2020), skete imidlertid i skyggen af coronapandemien, og derfor står bandet nu i den usædvanlige situation, at dets første danmarkstour er blevet en decideret arenatour. Det er helt uhørt for så nyt et band, men ikke desto mindre endnu et udtryk for, hvor gode de er til at ramme den der lyd, som rigtig mange danskere elsker og føler sig trygge i.

Og lur mig, om ikke også sangene fra deres andet album, »Forfra forbundet«, kommer til at gøre sig godt ude på de store scener. Her fortsætter d´herrer Jonas Jung, Michael Hovmand og Sigurd Boesen i samme selvsikre spor som på debutpladen, hvor stramme trommemaskiner, stemningsfulde keyboards og veldoserede elektriske guitarlinjer forløser Jonas Jungs stensikre melodier og sangforedrag på den absolut mest virksomme måde.

Fortolkningens bekvemme slør

Jung er enormt gode til at lyde, som om der er vildt meget på spil. Store og svære voksenfølelser. Vigtige ting. Alvorlige ting. Den del har bandet helt styr på. Men hvis de har en akilleshæl, så er det, at de tekster og ord, der skal kommunikere, hvad der er på spil, forbliver underligt diffuse. Man mærker sangene, fordi de er sunget med så stor power og overbevisning, men oftest er det ikke til at sige, hvad sangene handler om.

Jeg kan fornemme, at der sker noget imellem et gennemgående du og jeg i teksterne. Men præcis hvad, må guderne vide. »I al’ den tid jeg havde ønsket dig væk / var jeg forfra forbundet / forfra forsvundet,« lyder det i det store iørefaldende omkvæd på »Forfra Forbundet«. I versene på »Tur Retur« synges der: »I vitamin bank / Lige over gaden bank / I vitamin bank / 1000 vitaminer i tim’«.

Og sådan bliver det ellers ved. Jeg savner helt overordnet noget at gribe fast i som lytter. Små sigende detaljer, der forankrer sangene i en konkret virkelighed. Hvad er det, der betyder så meget? Når man vælger at synge på dansk, forpligter det, men Jung putter sig desværre lidt bag fortolkningens bekvemme slør. Ærgerligt, når nu resten af udtrykket kommunikerer så direkte.

Jung bejler tydeligvis til en plads blandt de allerstørste herhjemme, og de er rigtig godt på vej. Men hvis de skal nå hele vejen, er de nødt til at lade os komme tættere på. Give os noget, vi kan spejle os i. Noget, der føles meningsfuldt at skråle med på. Ellers ender det bare som et populært tidsfordriv, som en af dansk pops helt store tekstforfattere engang formulerede det.

Lyt til albummet her:

Jung, »Forfra Forbundet«, Universal Music