Efter at have læst Britney Spears’ velskrevne og voldsomme selvbiografi genså jeg et af de klip af popstjernen, der har brændt sig ind i den kollektive hukommelse.

Det er interviewet med NBCs tv-vært Matt Lauer fra 2006. På det tidspunkt var Britney jaget vildt af Hollywoods paparazzofotografer, der kunne få op til en million dollar for et pletskud af den verdensberømte popstjerne.