Jeg kan ikke komme i tanker om andre danske sangskrivere, der kan skrive fabulerende poppoesi om klimaoptimisme, investeringsgiganten BlackRock og satspuljesvindleren Britta Nielsen på ét og samme album.
Men Bisse - eller Thorbjørn Radisch Bredkjær, som han også hedder - er heller ikke hvem som helst. Han er en enfant terrible i dansk musik, der har trukket det danske sprog i nye retninger og optræder med en bowiesk sans for selviscenesættelse i makeup og flagrende gevandter. På få år har han skabt sin helt egen niche af poetiske dansksprogede sange med ekkoer af både C.V. Jørgensen og Povl Dissing.