Anmeldelse: Bisse beviser på nyt album, at han tilsyneladende kan skrive gode sange om alt

Storsvindlere som Sanjay Shah og Britta Nielsen fra Hvidovre bliver til samfundsrevsende popfortællinger på Bisses tiende album. Det er både poetisk og underholdende - og hverken skingert eller prædikende.

Bisse er kendt for sine dramatiske outfits og medrivende sceneoptrædender. Her på North Side i 2017. Sarah Christine Nørgaard

Jeg kan ikke komme i tanker om andre danske sangskrivere, der kan skrive fabulerende poppoesi om klimaoptimisme, investeringsgiganten BlackRock og satspuljesvindleren Britta Nielsen på ét og samme album.

Men Bisse - eller Thorbjørn Radisch Bredkjær, som han også hedder - er heller ikke hvem som helst. Han er en enfant terrible i dansk musik, der har trukket det danske sprog i nye retninger og optræder med en bowiesk sans for selviscenesættelse i makeup og flagrende gevandter. På få år har han skabt sin helt egen niche af poetiske dansksprogede sange med ekkoer af både C.V. Jørgensen og Povl Dissing.