Adele har tidligere joket med, at hun er allerbedst, når hun lider af en knust hjerte. Og der er noget om snakken. Da hun for et par år siden blev skilt og alenemor kastede det hende ud i en kæmpe krise, som hun på fremragende vis synger sig ind og ud af på sit fjerde album »30«.
For en popstjerne af hendes rang er det et overrumplende personligt og sjæleudkrængende take på det klassiske skilsmissealbum. Og musikalsk er det i store træk langt mere interessant og kompromisløst end noget andet, vi har hørt fra hende tidligere. Sangene er stadig super iørefaldende, men de lefler på ingen måde for hverken laveste fællesnævner.
Albummet er udover den faste samarbejdspartner Greg Kurstin blevet til med hjælp fra London-produceren Inflo, der til daglig står bag det gådefulde projekt Sault. Et yderst spændende og overraskende match, der også lyder som om, at det har påvirket Kurstins produktioner på pladen: Under Adeles helt uovertrufne stemme leges der både med psykedelisk soul, filmiske strygere og dyb gospel.
Adele har aldrig lydt bedre. Og det siger ikke så lidt. »30« er et foreløbigt hovedværk i hendes karriere.