468 danske musikere opfordrer til udelukkelse af Israel fra Melodi Grand Prix. DR er »indtil videre« uenig

Der er flere prominente navne blandt underskriverne af brevet. I brevet står der, at man »bidrager til at normalisere« Israels handlinger ved at lade landet deltage i Eurovision. 

Mø er blandt underskriverne af protestbrevet, der opfordrer DR til at bakke op om en udelukkelse af Israel.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For nylig var det over 1.000 svenske musikere, der krævede, at Israel blev udelukket fra årets udgave af Eurovision Song Contest – også kendt som det internationale Melodi Grand Prix. 

Og nu har 468 danske musikere skrevet under på et brev, der udtrykker det samme.