Det ene spil er et pustespil, hvor det går ud på at puste en træbrik rundt på en spilleplade ved at sige et ord for eksempel »pølse«. Man vinder ved at ramme den cirkel, man puster efter, hvilket virker nyt og originalt. Det var tungt at komme i gang, da der var en del uklarheder i spillereglerne, og spillet krævede et spillebord i vatter for at kunne gennemføres. Vores mindste deltager blev utålmodig, men hyggede sig, da spillet var vel i gang. Hun gad ikke gentage spillet.
Det andet spil er et mundgymnastikspil, hvor man skal bede om hinandens kort ved at lave sjove ansigter. Man vinder ved at have flest stik. Der blev skåret ansigter og grinet og alle aldre var på lige fod – Den mindste vandt jublende. Et minus ved dette spil er, at en femårig til tider kan have meget svært ved at holde styr på alle kortene. Det kunne vække lidt utålmodighed hos de voksne.
Det tredje spil er et vende- og huskespil med sammensatte ord. Man vinder ved at have udfyldt sin spilleplade med kort først. Spillet minder meget om det klassiske huskespil, men med nye dimensioner. Det er hurtigt og let spillet og blev vel modtaget.
Det sidste spil er et mime- og lyd spil. Man vinder hvis ens holddeltager kan gætte, hvad man mimer og lyder som. Den yngste deltager klaskede sig på lårene af grin, men hun havde dog problemer med at tolke kortenes tegninger, da hun ikke kan læse.
Overordnet set havde vi en hyggelig og sjov spilleformiddag, og det er ikke utænkeligt, at vi på et tidspunkt dykker ned i æsken og finder et spil frem igen. Som man kan læse i spillevejledningen, er spillet velegnet til at stimulere børns sproglige udvikling. Man kommer rigtig rundt i alle mundens afkroge, Udtaler ord og børnene kommer gennem hele spektret af lyde. Spillevejledningen kunne være bedre, da reglerne er skrevet småt med hvide bogstaver på lyseblåt papir. Det var svært at læse. De forskellige spil har kort i hver sin farve, og farverne kunne med fordel have været brugt i vejledningen.
