Minister: Den nuværende kontrol er god nok

Hjemmehjælpere kan snyde med, hvor de opholder sig. Men socialministeren afviser at stramme kontrollen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hjemmehjælpere skal fortsat selv have ansvaret for at registrere, hvor meget tid de bruger hos de ældre borgere. Selv om sagen om snyd med hjemmehjælp i København har vist, at det er muligt for personalet at manipulere med den computerstyrede tidsregistrering, mener socialminister Benedikte Kiær (K) ikke, at det er grund nok til at stramme kontrollen og f.eks. overvåge hjemmehjælpere med GPS-udstyr, så lederne altid ved, hvor medarbejderne er hvornår.

»Vi skal ikke gå efter en hel erhvervsgruppe, fordi nogle få klokker i det. Det er helt uacceptabelt, at medarbejdere i Københavns Kommune har snydt og har forvaltet deres tid, så de har rigtig mange timer til pauser, besøg på restauranter og i storcentre. Men der vil altid være nogle, som finder på en fiks ting for at snyde, og det går både ud over de ældre samt de retskafne kolleger. Men umiddelbart tyder intet tyder på, at der er et generelt problem,« siger Benedikte Kiær.

To ansatte politianmeldt

To københavnske hjemmehjælpere, der var tilknyttet hjemmeplejen Håndværkerhaven, er meldt til politiet for bedrageri, fordi de registrerede, at de var på hjemmebesøg, mens de ifølge TV 2s afsløringer i virkeligheden holdt en lang pause. Men ifølge Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, er falskneriet ikke det alvorligste i sagen.

»Det hele falder tilbage på, om der er en stærk ledelse det pågældende sted. Og det kan vi jo se, at det har der ikke været i Københavns Kommunes tilfælde. Hvis vi skal til bunds i den her sag, må vi helt præcis vide, hvad borgmesteren vidste og hvornår,« siger Martin Henriksen.

Både De Københavnske Ældreråd og Ældre Sagen mener, at en løsning på bedre kontrol kunne være, at de ældre hjemmehjælpsmodtagere ikke alene vidste, hvilke ydelser de er visiteret til, men også hvor meget tid der præcist er afsat.

»Det er fuldstændig urimeligt, at fok ikke ved, hvor meget tid der er afsat til dem. Hvis de ældre fik det at vide, havde man også den allerfineste kontrol af, om de ældre får den hjælp, de er berettiget til. Og så har de i modsætning til i dag også mulighed for at reagere, hvis de bliver snydt,« siger formanden for De Københavnske Ældreråd, Bent Johansen.

Men er det ikke nok, at de ældre ved, hvilke hjemmehjælps­ydelser de er visiteret til?

»Nej, for situationen er jo den, at man ikke ved, hvad f.eks. støvsugning dækker over. Er det at køre fire gange ind over midten af gulvet med en støvsuger? Det er jo bare en overskrift,« siger Bent Johansen, der bakkes op af de ansattes fagforening FOA.

»Det må være en del af det, som et moderne velfærdssamfund kan tilbyde borgerne. Det skal selvfølgelig være vejledende tider, som kan fraviges, hvis der er presserende opgaver,« siger forbundsformand Dennis Kristensen.

Men forslaget afvises af Kommunernes Landsforening (KL). »Det er en skidt idé, da hjemmehjælperne mister deres fleksibilitet. Hverken et toiletbesøg eller tandbørstning tager det samme antal minutter dag efter dag. Nogle gange går det hurtigere, andre gange går det langsommere,« siger chefkonsulent i KL Tina Jørgensen, som peger på, at kommunerne skal lave stikprøvekontroller i to uger om året, hvor der udarbejdes tidsregistreringer af 80 pct. af alle hjemmehjælpere.