Lad én ting være slået fast med det samme: Land Cruiser V8 er enestående – et filøjerligt ord, der kan værdilades både positivt og negativt. Døm selv.
Fakta er, at Land Cruiser V8 er gigantisk som få, men den kan køres med lille kørekort, hvis du magter den. Den er skræmmende i snævre gyder, umulig at klemme ind i en standard carport, også selv om den er fra XL Byg, og prøver du alligevel, flår Land Cruiser bilhuset fra hinanden. Den kan være en prøvelse at kravle om bord i for kvinder i snævre nederdele og mindre børn, den koster det samme som et par middelstore bondegårde i visse egne af landet, og selv om EU-normen siger knap 10 kilometer pr. liter diesel, skal du højst forvente syv km/l.
På den anden side forsøger Land Cruiser V8 også, om man vil, at kombinere to så umage størrelser som Lexus-limousine med John Deere-traktor, og det lykkes et langt stykke hen ad skovvejen. Indretning, betjening, komfortudstyr og køreegenskaber på lande- og motorvej er, med lidt god vilje, som i en større luksus-Toyota, og efter den fine frokost hos velhavende venner kan man tage selskabet med ud på de tilhørende jorder, uden at de behøver afføre sig deres højglanspolerede Lloyd-sko og selskabstøjet. For Land Cruiseren forcerer enhver forhindring – næsten, mere herom senere – hvor andre firehjulstrækkere aldrig ville være kommet igennem ved egen hjælp, vel at mærke med syv personer i lædersæderne og jagthund behørigt installeret bag tredje sæderække.
Politisk korrekthed, måske? For politisk korrekt er Land Cruiser V8 ikke i tider med fokus på langt på literen, lav CO2-udledning og generel modvilje over for store SUVere, men de håndfulde, der måtte blive solgt i Danmark, vil formentlig kun ganske få gange i levetiden blive brugt til alt det, som de vitterligt kan. Land Cruisere vil først og fremmest blive set som trækdyr for heste- og bådtrailere, de fleste af dem med gule plader.
Og hvad skal vi så med den? Toyotas store Land Cruiser har sine købere, nu som før, blandt internationale organisationer, der vover sig ud i afkroge af verden, hvor ufremkommelige jordveje for længst er endt blindt, og der er flere tusinde kilometer til nærmeste Toyota-værksted. Af indlysende grunde har Land Cruiser i årevis været FNs foretrukne, fordi stålskærme og chassis gør den langt nemmere at bule-udrette for en primitiv smed med bål på lergulvet, og fordi offroad-evnerne er så uforlignelige.
Uinteressant er den altså langt- fra, blot langt fra dansk leverpostejs-hverdag, men alligevel er det på sin plads at afprøve det ypperste, King of all roads, som Toyota så ubeskedent skriver i brochuren.
Den testede Land Cruiser hedder V8 til efternavn, benzinudgaven er overflødig, da dieselen gør det så overbevisende og magtfuldt. 286 seje hestekræfter står til førerens disposition, 650 Newtonmeter folder sig ud mellem 1.600 og 2.800 omdrejninger, turbotøven er en bydel i Ouagadougou, og det lange turbotræk akkompagneres af skøn og kælderdyb vellyd.
Power savnes aldrig, heller ikke selv om vægten melder næsten 2.800 kilo; jumboen tonser fra 0 til 100 km/t på 8,2 sekunder, og med 130 km/t på motorvejen brummer V8eren afslappet med 1.900 omdrejninger og automatgearet i sjette trin.
Lige som overblikket er komforten tårnhøj, i hvert fald så længe det går lige ud, eller vejen kun bugter sig svagt. Land Cruiseren duver blidt og optager alle ubehageligheder fra underlaget, men konsekvensen af storhed, vægt og offroad-kvaliteter er et meget følelsesforladt styretøj. Sjældent oplever man en bil, der formidler så lidt respons fra asfalt til rat, og pludselige manøvrer kan give en forskrækkelse, for reaktionen kommer sent. Det virker også som om, bremserne er lettere underdimensionerede, da kraftig nedbremsning fra høj fart kræver lidt for mange meter, inden der er hold på de 2,8 ton.
Onroad-egenskaberne er med andre ord langtfra så dynamiske som i BMW X5, Mercedes ML, Porsche Cayenne, Audi Q7 eller VW Touareg – for at nævne nogle af de oplagte gigant-konkurrenter fra de fine familier, men med støddæmperne indstillet på sport frem for komfort eller standard er opstramningen optimal og tryghedsfornemmelsen bedst mulig.
Til gengæld konkurrerer Land Cruiser let med de fem førnævnte, når det kommer til indretning og lækker betjening. Nærmest pr. tradition er de fem konkurrenter mere attraktive, men med umiskendelig Lexus-feeling får de kam til deres tyske hår. Betjeningen er på samme høje og meget logiske niveau, midterkonsol, touchscreen-display og musikanlægget er hevet ind fra Lexus LS460, og listen over standardudstyr holder aldrig op.
Sæderne er komfortable og OK-støttende med utallige indstillingsmuligheder, anden sæderække kan længdeforskydes i forholdet 2/3, og uden tredje række i brug er bagagerummet nærmest kornsilo-stort, selv om de to bagerste sæder står sammenklappet op ad vognsiden. I brug er de to bagerste sæder dog, som ofte, mest til børn, da gulvet over bagakslen er højt, og knæpladsen begrænset med anden række længst tilbage.
Ind- og udstigning kan lettes med et tryk på synk-i-knæ-knappen, der sænker undervognen, så også svigermor kan kravle ind uden at se særpræget ud – en fod på trinbrættet, fat i håndtaget på dørstolpen og op-sa-daisy.
At Land Cruiser V8 får bank af tyskerne på lande- og motorvej og i den mere luftige disciplin, prestige, kan den kun have et skuldertræk til overs for. Den udligner med lækker og velfungerende betjening og bringer sig klart foran på point, når underlaget er offroad. Land Cruiseren kan i modsætning til tyskerne andet end køre på asfalt og grusvej, og endnu et point gives for holdbarheden, for stol trygt på, at Toyotaen tramper derudaf mange år efter, at konkurrenterne er kørt på bilkirkegården.
Andre firehjulstrækkere af den mere rustikke slags matcher Land Cruiser i vildmarken, men til gengæld er de rustikke uudholdelige med asfalt under de store dæk.
Vi prøvede naturligvis Land Cruiser V8 derude, hvor kun bondemandens bjergkvæg kommer, og oplevelsen er nærmest overnaturlig. Stigninger og nedkørsler – den klarer angiveligt hældninger på op til 45 procent – forceres som en leg, stands midt på den stejle og våde græsmudderbakke, aktiver reduktionsgearet, og det permanente og meget intelligente firehjulstræk hjælper bilen i gang igen, gelinde og uden besvær. Dieselen har DAC, Downhill Assist Control, og med det aktiveret, lister den ned ad de stejle og uvejsomme bakker, mens føreren blot koncentrerer sig om at dreje på rattet.
Send en af tyskerne ud på samme prøvelser, og landmandens nødhjælpstraktor kommer på overarbejde. Kun med en vis portion dumdristighed lykkedes det os at overskride grænsen for Land Cruiserens formåen, da vi opsøgte de helt store mudderhuller. Med højt hævet undervogn lister den fint gennem 70 centimeter dybe vandhuller, men mosehuller er alligevel for blød kost. Land Cruiseren sank i, lagde sig på bugen, landmanden og hans traktor måtte redde os.
Efter højtryksspulingen tilbage til overvejelsen: Hvad skal vi med den? Tja, har du stadig friværdi og en ikke-udlevet drøm om at køre verden rundt, er Land Cruiser V8 dit kommende hjem. Eller skal du bare have et kæmpe køretøj med formidable terrænevner, som du alligevel aldrig udnytter, eller har du brug for et trækdyr til lystbåden samtidig med god plads til hele familien, er Land Cruiseren bestemt en mulighed.
Voldsom og indtagende er den, personligt vil jeg dog give mig selv en stor stationcar, fruen en fiks bybil og afkommet, når de er store nok, en god begynderbil hver. Og stadig have råd til at rejse på ferie under fjerne himmelstrøg.
