Miljøbil får chancen som varevogn

Afgiftsomlægningen baner vej for anderledes varebiler - En af dem er hybridbilen Toyota Prius. Afgiftsomlægningen baner vej for anderledes varebiler - En af dem er hybridbilen Toyota Prius.

Står det til Toyota, er det hybridbiler som Prius, der skal redde verden mod global opvarmning. Ved både at køre på benzin og el reduceres både forbrug og forurening. <br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mens forslugne firehjulstrækkere er på vej ud af markedet for gulpladebiler, banker nye på. Blandt dem der kan afløse Porsche og Mercedes som danskernes drømmebiler på gule plader, er billige minier, kraftfulde luksusstationcars og miljøbiler som Toyota Prius.

Den japanske hybrid, der både kører på benzin og el, er et stort hit for Toyota i udlandet. Herhjemme har en pris omkring 400.000 kroner gjort bilen usælgelig, men med de nye afgifter kan Prius blive en attraktiv varebil. Både for private, men også firmaer, der ønsker et »grønt« visitkort.

På gule plader falder prisen til 261.000 kroner inklusive moms. Efter nytår bliver Prius endnu billigere, når brændstoffradraget for varebiler træder i kraft. Det reducerer prisen til 232.000 kroner en besparelsen på mere end 150.000 kroner sammenlignet med Prius på hvide plader.