Virksomhed overdriver succes med at få indvandrerkvinder i job - ifølge kommunen lykkedes det ikke for én eneste

Virksomheden Send Flere Krydderier, der leverer beskæftigelsesindsatser i Københavns Kommune, overdriver dens evne til at få indvandrerkvinder i job ved at bruge tvivlsomme beregninger, lyder det fra flere. Vi får kvinder i beskæftigelse, men det tager tid, svarer virksomheden igen.

Arkivfoto. Berlingske har tidligere besøgt cateringvirksomheden Send Flere Krydderier, som hjælper indvandrerkvinder fra ledighed til beskæftigelse. Københavns Kommunes Beskæftigelsesforvaltning mener imidlertid ikke, at virksomhedens succesrate er så høj, som Send Flere Krydderier selv giver indtryk af.     Anne Bæk

Da Alex Vanopslagh, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance, forleden slog op i Politiken, blev han noget forundret.

Her kunne han læse, at den socioøkonomiske virksomhed i København Send Flere Krydderier var lykkedes med at få indvandrerkvinder i job.