Laura Rosenvinge er ung, hun er socialdemokrat, og hun er københavner.

Og så er hun så »ærgerlig over«, at »fremtrædende ministre og profilerede ordførere« i hendes parti »definerer store dele af deres politiske projekt med modsætninger«, at hun nu overvejer, »om der fortsat er plads til mig i Socialdemokratiet«.

Men hvilke modsætninger er så det?

»Modsætningen mellem dem, der bor i det konkrete Produktionsdanmark …« forklarer den politiske ordfører for partiet på Københavns Rådhus i Politiken:

» … og os, der har taget lange uddannelser og arbejder som konsulenter i storbyen.«

Hun fortsætter med blandt andet at nævne »modsætningen mellem dem, der forstår hr. og fru Danmarks virkelige problemer, og os, der er åbne for at tage samtidens identitetspolitiske diskussioner alvorligt«.

Ifølge Laura Rosenvinge er  det »en antistorby-, antiidentitetspolitisk, antiwoke socialdemokratisme«.

Brobyggerne

Ifølge hende har partiet i mange år arbejdet på at »bygge broer« til vælgere i provinsen. Men måske er tiden ifølge hende ved at være inde til at »bygge bro til andre vælgere«.

»Det kræver imidlertid, at Socialdemokratiet bliver bedre til at gribe nye dagsordener,« skriver hun i Politiken.

Som hun ser det, handler ulighed om mere end kun »klassetilhørsforhold, uddannelsesbaggrund og socioøkonomi«.

Ifølge Laura Rosenvinge handler ulighed også om blandt andet sexisme og homofobi og »de mange andre uretfærdigheder, som er nært beslægtet med forskellige dele af menneskers identitet og de oplevelser, som de på denne baggrund får igennem livet«.

Hun mener, at hendes parti er ved at være der, hvor »det til tider ensporede fokus på Arne« betyder, at det er bange for at kæmpe for andre marginaliserede grupper.

»Det er trist, for Arne har også en kollega, der kan være lgbt-person. En kollega, som trods sin faglærte baggrund ikke føler sig inkluderet i Socialdemokratiet,« skriver hun i Politiken.

Laura Rosenvinge er årgang 1994, og hun advarer om, at det seneste folketingsvalg og sidste års kommunalvalg kan være »et varsel« om en udvikling, hvor »stadig flere venstreorienterede, veluddannede, yngre og kvindelige vælgere i storbyen forlade os«.