Under blå himmel talte Bramsen om frihed, mens Danmarks tab i krigen for alvor kom til syne

På den årlige flagdag blev Danmarks udsendte soldater anerkendt for deres indsats og kamp for vestlige værdier i udlandet. Og hyldet blev de, der aldrig vendte hjem igen. Mens forsvarsminister Trine Bramsen satte ord på, hvad krigen i Afghanistan havde hjulpet, lød der en langt mørkere melding fra statsministeren.

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet, og hvor de faldne mindes. Ideen til flagdagen kom fra overkonstabel Kim Eg Thygesen. Han foreslog efter udsendelser til Kosovo i 2004 og Afghanistan i 2006, at Danmark skulle hædre sine udsendte på en national flagdag. Flagdagen for Danmarks udsendte blev besluttet af regeringen i 2009 og blev højtideligholdt første gang samme år. I 2021 er det således 13. gang flagdagen afholdes. Denne gang var Afghanistan i fokus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft