Ulvetimen: Spiderman drøner rundt om bordet – nissen er rykket på loftet

Spiderman spæner ind i køkkenet i Valby og tager turen rundt om spisebordet i midten af rummet. Han tager en til. Og endnu en gang.

I dag ligner den trikotklædte superhelt til forveksling fireårige Valdemar. Hvis man læner sig op ad køkkenbordet, kan man se hans storebror, August på ti, som prøver skistøvler med far forud for weekendens skitur. Ude af syne  – på badeværelset – er syvårige Lilie ved at dele sine små Hatchimals-plasticfigurer op i to grupper.

»Det er i virkeligheden meget stille og roligt i aften,« konstaterer Sophie Newton, mens Spiderman kortvarigt tonser ud af lokalet igen.

Hvis der er legekammerater på besøg, kan der sagtens være omkring seks børn i det 140 kvadratmeter store hjem.

På badeværelset begynder Lilie på beretningen om hver Hatchimals-figurs vej til hjemmet. Én stammer fra en veninde, andre har hun fået, og nogle har hun selv købt. Den lille pige fortæller, mens hun udpeger figurer i alle regnbuens farver. Hver enkelt har karaktertræk, som spænder fra koalaører over uglenæb til noget, der minder om ponyhoveder. Og »så kommer de ud af et æg«, fastslår hun.

»De her kan tåle at komme i vand,« konstaterer pigen og peger på en gruppe på lidt over et dusin figurer.

Forklaringen standser kort, da der lyder et dæmpet dunk fra køkkenet.

»Slog du dig?« spørger Sophie Newton.

Øjensynligt ikke det store. Kort efter løber børnefødder nok en gang op og ned ad trægulvet. Moren holder et halvt øje på ovnen.

I aften ryger bageplader med pizzasnegle ind og ud i en lind strøm. Valdemar – eller Spiderman – har julefrokost i »børneren« i morgen. Nu er melet strøget ud over bordet, flankeret af dej, revet ost, en stavblenderbeholder med tomatsauce og alt, hvad erfarne pizzaioloer ellers har brug for. Morgendagen er den seneste i en lang række af julearrangementer fordelt mellem skole, børnehave og fritidsinteresser.

»Man burde faktisk gå på deltid i december, fordi der er så meget,« siger Sophie Newton og bekender, at de også har valgt nogle ting fra, da man må prioritere – ikke mindst fordi julen også har ting, som man gerne vil gå op i som familie.

Lilie er vendt tilbage til køkkenet fra et eventyr, da Sophie Newton spørger, hvad »det nu er, nissen har gjort«. Et kort øjeblik står den lille pige med det lange blonde hår og virker lidt rådvild – men kun et øjeblik.

»Han har gjort mælken grøn. Og i går gjorde han mælken blå hos Sune ovre på den anden side af gården,« siger hun og peger ud ad vinduet.

Fingeren skifter retning og peger direkte i vejret. Nissen har slået sig ned »helt oppe på loftet«. For nylig blev en tandbørste på mystisk vis skiftet ud med tre skumfiduser, og han har efterladt gaver.

Pigen løber mod børneværelset efter nissens efterladte pailletnissehue, mens storebror, August, har slået sig ned ved spisebordet. Under normale omstændigheder skulle han tage et kig på matematikopgaverne. Lige nu lader hans mor ham slippe.

»Ja, man er nødt til at tro på nisser, hvis man vil have gaver,« siger Sophie Newton.

»Ja, ja, jeg tror da også på nisser,« indvender han uden den helt store overbevisning.

»De har jo brug for, at man tror på dem,« siger hans mor.

Den tiårige dreng ser lidt rundt mellem Berlingskes udsendte og sine forældre.

Han smiler.