Travle fødeafdelinger mangler jordemødre efter aktivisme: Ansøgningerne er »stort set udeblevet«

Det kniber gevaldigt med at skaffe nyuddannede jordemødre til fødeafdelingerne i Region Hovedstaden, som peger særligt på én grund: en aktivistgruppe med over 1.000 underskrivere.

(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Travle fødeafdelinger i Region Hovedstaden har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med jordemødre.

Normalt søger nyuddannede jordemødre job på fødeafdelingerne, men i år er der langt færre ansøgninger.

»I år er ansøgningerne fra de nyuddannede stort set udeblevet,« skriver regionen i en orientering til regionens sundhedsudvalg.

I sommer har de været »ekstraordinært travlt« for alle faggrupper på fødeafdelingerne, lyder det orienteringen.

Tidligere i år gik over 1.000 jordemødre og jordemoderstuderende i aktion og skrev under på, at de ikke vil sige ja til et nyt job som jordemoder i det offentlige, før de bliver lovet en bedre løn. De over 1.000 underskrivere svarer til mere end hver fjerde jordemoder eller jordemoderstuderende.

Region Hovedstaden peger selv på, at aktivistgruppen er hovedårsagen til, at det kun er lykkedes at rekruttere fem nyuddannede jordemødre – langt fra det ønskede antal.

»Den primære årsag er formentligt aktivistgruppen Jordemødre for ligeløn,« skriver regionen.

Aktivismen ser ud til at have en stor effekt

Sofie Korsgaard er jordemoderstuderende og en af initiativtagerne til erklæringen »Jordemødre for ligeløn«, som er blevet offentliggjort i Femina.

Hun mener ikke, at hun og jordemødrene har ansvaret for problemer på fødeafdelingerne, når der er ekstraordinært travlt.

»At vi hele tiden skal konfronteres med, at vi skal pålægges et ansvar for, hvordan tingene står til på fødegangene, er fuldstændig vanvittigt. Det er ikke vores ansvar. Der er nogle arbejdsgivere, der er ansvarlige for, at jordemødre bliver tilbudt ordentlige vilkår og en ordentlig løn. Dernæst skal vi nok komme og arbejde,« siger Sofie Korsgaard.

Aktivisternes mål var dog ikke at skabe mangel på jordemødre.

I særligt travle perioder har Region Hovedstaden omvisiteret kvinder, der var tæt på at føde, »til et hospital, som har den nødvendige plads og personale«. Det drejer sig om 62 kvinder samlet på tre måneder svarende til cirka én procent af fødslerne, hvilket ifølge regionen dog er lavere end samme periode sidste år.

Men andre data tegner et bredere og mere dystert billede af travlheden på fødeafdelingerne.

Ofte i »rød zone«

Data, som DR har fået aktindsigt i, viser, at fødeafdelinger ofte er i »rød zone«, hvilket betyder, at travlheden er så stor, at eksempelvis planlagte kontroller eller hjælp til amning må udskydes.

På Herlev Hospital, hvor det så værst ud, var fødeafdelingen 56 procent af tiden i »rød zone«, fremgår det.

En jordemoder på netop Herlev Hospital fortalte for nylig, hvordan hun mødte ind på en underbemandet vagt med kun én afdelingsjordemoder, én assistent og hende selv.

»Først griner jeg lidt og siger: »Bare jeg ikke skal være alene.« Men da afdelingsjordemoderen begynder at opdatere tavlen, viser det sig, at det kun er mig, hende og en sosu-assistent, der er på,« fortæller hun ifølge B.T.

På Hvidovre Hospital var tallet på 34 procent, mens Rigshospitalets fødeafsnit var i »rød zone« 17 procent af tiden.

DR kunne i 2020 fortælle, at den højeste grad af travlhed i Region Hovedstaden var 24 procent.

Ifølge den nye orientering til sundhedsudvalget er der »tilført betragtelige midler« til fødeområdet i den seneste budgetaftale.

Region Hovedstaden forsøger at fastholde jordemødrene med forskellige værktøjer og har blandt andet ansat  jordemoderstuderende og SOSU-personale til at aflaste jordemødrene. Desuden er der aftalt et særligt belastningstillæg for jordemødre på fødegangen over sommeren, som man regner med, at cirka 40 procent af jordemødrene vil få udbetalt.

Regionen er i gang med en »lønanalyse« af jordemødrenes vilkår, men det er for tidligt at sige, hvad den munder ud i.

Ingen tidshorisont

Ifølge Sofie Korsgaard har den danske model slået fejl. Mens hun og hendes medstuderende venter på, at regionerne give lønstigninger, presses regionerne til at tage imod deres arbejdskraft via vikarbureauer.

Mener I selv, at det er gangbart, at I ikke ønsker at tage et arbejde, når I nu har fået betalt en jordemoderuddannelse?

»Jeg mener ikke, at det er gangbart, at vi tager disse ansættelser. Det er pr. definition underbetalt arbejde under dårlige vilkår. Vi prøver blot at sætte foden ned på et velkendt problem, der ikke er blevet taget alvorligt.«

Mener I selv, at det er et passende tidspunkt at kravle op i et træ og nægte at arbejde i det offentlige, før I får højere løn?

»Igen vil jeg gerne understrege, at vi ikke nægter at arbejde. Vi vil gerne arbejde, vi vil bare have en ordentlig løn. De kan hyre os gennem vikarbureauerne, hvilket de også gør i stor stil. Det er en stor udgift for sundhedsvæsenet, hvilket ikke er vores problem. Det er ikke holdbart at arbejdet sker gennem vikarbureauer, men så må de indse, at de skal give os en ordentlig løn.«

Meldingen lyder på, at der er travlt på fødegangene. Der mangler arbejdskraft, t og det går ud over patientsikkerheden. Hvordan det hænger det sammen med, at I siger, at I arbejder gennem vikarbureauerne?

»Ja … Jeg kan ikke tale på vegne af alle jordemødre. Mange har forladt faget for lang tid siden, fordi de oplevede løn- og arbejdsvilkår generelt var for dårlige. Hele området er ved at kollapse, og det skal der rettes op på.«

Hvor længe skal det stå på, at I ikke ønsker at tage et arbejde?

»Der er ikke nogen tidshorisont. Vi har tænkt os at tage et arbejde i det offentlige, så snart vi mener, det giver mening, og løn- og arbejdsvilkår er, som vi forventer. Det kan vi godt vente længe på.«

Hvad lyder jeres krav så på?

»Vi kan ikke sætte et tal på, for løn kan opgøres på så ufatteligt mange måder. Der er ingen tvivl om, at der skal ske et ret markant løft, før vi er tilfredse.«