Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København får hele cykelverdenens opmærksomhed, når startskuddet lyder til verdens største løb på jernhesten, Tour de France.
Men selvom Københavns Kommune forventer op til 400.000 tilrejsende til løbet 1. juni, er det ikke alle butikker, der kommer til at mærke omsætningen stige.
Årsagen er, at en lang række gader to dage forinden bliver spærret af for biler og cykler. Det kan betyde mindre aktivitet foran butikkerne, og varelevering bliver ikke muligt.
TV 2 Lorry har besøgt en række af de butikker, som ligger langs ruten. Og mens nogle er positivt indstillede over for de udfordringer, der følger med, er der også olme miner.
»Jeg synes, det er en dårlig idé. De skulle i stedet gøre det om aftenen, når vi har lukket, eller om søndagen, hvor der ikke er så mange butikker, der har åbent,« siger Jack Johansson, der er indehaver af dyrehandlen Zoo Center Østerbro, til TV 2 Lorry.
»Det er noget rigtig skidt, for jeg regner med, at jeg må lukke butikken de to dage. Og det er desværre to af vores gode dage, så det er rigtig ærgerligt,« lyder det.
Herunder kan du se, hvordan ruten løber gennem hovedstaden 1. juli.
I dagene inden starten vil der være en lang række begivenheder og præsentation af hold og ryttere i det centrale København.
Der vil desuden være et meget reduceret antal parkeringspladser i byen i perioden under Tour de France. Ruten, som cykelrytterne skal ud på i de københavnske gader, vil strække sig over Nørrebro, Østerbro og Indre By, og parkeringspladserne vil i de pågældende bydele blive inddraget fra torsdag til lørdag.
Københavns Kommune anbefaler, at beboere og andre, der bevæger sig rundt i byen med bil, orienterer sig på følgende kort over ændringer.
Danmark bliver det tiende land til at lægge asfalt til Tour de Frances Grand Départ.