Tommelfingeren ned til Københavns ønske om vejafgifter … for nu

Politikerne i Københavns Kommune vil gerne forsøge sig med vejafgifter. Det kræver grønt lys fra staten. Men københavnerne skal sætte det lange lys på, før det måske tegner sig i horisonten.

Københavns Kommune har fået afslag på at afprøve såkaldt intelligent roadpricing i hovedstaden. Sofie Mathiassen

Trafikken er blevet tættere i Danmarks hovedstad de seneste år, og det resulterer i øget trængsel og øget forurening.

Derfor vil et flertal af politikerne i Borgerrepræsentationen afprøve en model, hvor det skal koste penge, hvis bilen triller rundt på vejene i hovedstaden. Det kræver statens godkendelse, og den får man ikke i denne omgang.