To gerningsmænd på fri fod efter skyderi i frisørsalon: Politiet har teori om relation til flere skyderier og voldelige hændelser

En mand er dræbt, og to er såret efter et skyderi i en frisørsalon i Rødovre. Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at skudepisoden kan hænge sammen med flere andre skyderier og voldelige hændelser.

En person er dræbt, og to er såret efter et skyderi omkring Islevbrovej i Rødovre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet jagter to gerningsmænd efter et skyderi fredag formiddag i Rødovre, hvor en yngre mand blev dræbt, og to mænd på henholdsvis 15 og 28 år blev såret.

Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at skyderiet kan have forbindelse til flere voldelige hændelser i den seneste periode.

Det oplyser politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Mogens Lauridsen.

»Det er det femte tilfælde inden for relativt kort tid af voldelige hændelser. Der har været et skyderi i Tingbjerg, to knivstikkerier, og hændelsen i går (torsdag, red.) på Nørrebro, hvor en døde,« siger Mogens Lauridsen fra Vestegnens Politi.

Det vides endnu ikke, om drabet er banderelateret.

Skyderiet foregik i en frisørsalon i Rødovre. Efter at have modtaget anmeldelsen kl. 11.27 rykkede politiet talstærkt ud til stedet.

Politiet har endnu ikke et fuldstændigt signalement af de to gerningsmænd, men oplyser, at der er tale om mænd i mørkt tøj.

Torsdag afgik en mand ved døden efter at være blevet ramt i ryggen af skud på Nørrebro. To mænd blev efterfølgende anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.