Tivoli melder ud: Hvis vi oplever det, så melder vi det til politiet

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den verdenskendte rapper 50 Cent gæster Fredagsrock i Tivoli.

Og for at undgå kaos har man på forhånd valgt at sælge gratis pladsbilletter med henblik på ikke at lukke for mange ind. Og disse reservationer er revet væk.

Det har fået nogle til at se, om de ikke lige kan tjene lidt ekstra mønt på at sælge disse gratis billetter til folk, som ikke nåede at få i første omgang.

B.T. har modtaget flere henvendelser fra folk, som har været i kontakt med andre, som videresælger billetter.

Problemet ved det er, at det i Danmark er ulovligt at videresælge billetter til overpris og man kan risikere at blive snydt, da billetten er solgt til flere, eller allerede er blevet indløst.

»Det er noget, vi ser på med stort alvor. Hvis man sælger billetter til tredjepart med fortjeneste, så er det rigtig skidt og vi opfordrer på det klareste til at afholde sig fra det, da der kan være tale om svindel,« forklarer pressechef Torben Plank til B.T.

Tivoli afholder pressemøde om sommersæsonen, på Anarkist Bar i København, onsdag den 6. april 2022. Tivoli gør klar til åbning.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

»Vi kan desværre ikke gøre så meget for, at det ikke sker. Men hvis vi opdager det ved indgangen, så er ingen kære mor. For vi har mulighed og ret til at anmelde det, hvis en møder op med en ugyldig billet, som viser sig at være solgt videre.«

Torben Plank understreger derfor på det kraftigste, at man holder sig fra det. Og man skal også holde sig fra at dukke op, hvis man ikke har en reservation.

'Der er der ikke nogle grund til at dukke op, hvis man ikke har reservation', skrev Torben Plank, tidligere i dag på Twitter. Og til B.T. forklarer han, at man har en lavere gæstkapacitet.

»Vi afvikler 50 Cent-koncerten med en lavere gæstekapacitet, end vi kunne gøre. Det gør vi for at sikre den gode Tivoli-oplevelse,« lyder det.

Havedirektør Kasper Schumacher gør det ligeledes klart, at man er ekstra opmærksom på den oplevelse, og derfor er det også helt overlagt, at det ikke er en dag for den 'almindelige' tivoligæst.

»Vi har jo gjort noget ekstraordinært med denne her pladsreservation, og det har vi gjort, fordi det tidligere har været svært at kombinere den almindelige oplevelse med en meget stor koncertoplevelsen. Derfor har vi valgt at fokusere på koncerten fredag.«