Støttepartier på rådhuset er rystede over Frank Jensen og forventer handling: »Det er udtryk for et ekstremt magtmisbrug«

Socialdemokratiets støttepartier på Københavns Rådhus er chokerede og vrede, efter det er kommet frem, at to kvinder i 2012 og 2017 har oplevet seksuelle krænkelser fra overborgmester Frank Jensen. De Radikale og Enhedslisten forventer en reaktion internt i Socialdemokratiet, og de Radikales gruppeformand rejser tvivl om de Radikales støtte til Frank Jensen ved næste kommunalvalg.

I Socialdemokratiet er der blevet indkaldt til et hastemøde om Frank Jensens krænkelsessager. På mødet søndag aften vil kredsformænd i København, forretningsudvalget i København og Socialdemokratiets medlemmer at borgerrepræsentationen deltage. Asger Ladefoged

Socialdemokratiets støttepartier på Københavns Rådhus erklærer sig »chokerede« og »triste«, efter at to kvinder lørdag står frem i Jyllands-Posten og fortæller om seksuelle krænkelser fra overborgmester Frank Jensens (S) side.

»Det er en helt uacceptabel opførsel og et udtryk for et ekstremt magtmisbrug fra Frank Jensen side,« siger Enhedslistens gruppeformand, Karina Vestergård Madsen.