Inderhavnsbroen kaldes også »Kyssebroen«, fordi broklapperne går horisontalt sammen. Den forbinder Havnegade ved Nyhavn med Nordatlantens Brygge. »Pegebroen« ville måske være et mere passende navn, al den stund inspirationen ifølge arkitekten kommer fra Michelangelos maleri af Gud, der giver liv til Adam ved at berøre hans finger.
»At kalde den for Kyssebroen er pjattet,« konstaterer arkitekt Cezary Bednarski i telefonen fra London, hvor Studio Bednarski holder til.
Del: