Socialdemokratiet har en plan for at lukke Københavns centrum for benzin- og dieselbiler i løbet af et halvt år – det er dog kun generalprøven

Socialdemokratiet er klar med en plan for Middelalderbyen i København. På kun seks måneder kan hovedstadens gamle bykerne blive lukket af for benzin- og dieselbiler.

Sophie Hæstorp Andersen (S) og Lars Weiss (S) har en plan. I krydset mellem Vester Voldgade og Sankt Peders Stræde vil de opstille nummerpladescannere, der skal holde benzin- og dieselbiler ude af Middelalderbyen i indre København. Det er en del af en større plan om at gøre København emissionsfri. Linda Kastrup

På grænsen til Middelalderbyen i indre København står overborgmesteren og hende, der ønsker at overtage den post, ved siden af fire perfekt parallelparkerede elbiler.

Da en støjende sportsvogn drøner forbi, må de to politikere springe op på fortovet.