Slaget er tabt, erkender de blå i København: Nu kan intet stoppe de røde i at få en Palæstinas Plads

Ifølge statslige myndigheder er det ikke udtryk for en udenrigspolitisk og dermed ulovlig tilkendegivelse fra Københavns Kommune, at et flertal vil opkalde en plads efter Palæstina.

De borgerlige på Københavns Rådhus må nu se nederlaget i øjnene og leve med, at en af byens pladser bliver navngivet Palæstinas Plads.

Dermed kan et årelangt ønske fra ikke mindst den yderste venstrefløj på rådhuset om at opkalde en plads efter Palæstina – trods borgerlig modstand – blive til virkelighed.