Skruer drastisk ned for julelyset i København: I disse decembertimer kan du nå at se det

I en balance mellem samfundssind og erhvervslivets interesser vil Indre By i København ikke lyse lige så meget op, som den plejer, når julen står for døren.

Den lysende juleelg på Kultorvet vil ikke blive opsat i år som konsekvens af energikrisen. Martin Frøland

Det lys, der sættes op i Indre Bys gader og stræder, giver hvert år et tydeligt fingerpeg om, at juleaften er lige om hjørnet.

Men den sædvanlige planlægning hos arrangørerne er i år blevet forstyrret af energikrisen, der har fået priserne på strøm til at stige voldsomt.