Da Julie Lena Christiansen gik i sjette klasse i Gladsaxe, fik hun at vide, at hun var blevet anbragt på Havregården Kostskole i Gilleleje, og at hun således ikke længere skulle bo hjemme hos sin mor og stedfar.
»Jeg græd, og jeg skreg og holdt fast i min mor, for jeg ville hellere være hjemme, end jeg ville være et andet sted. Jeg tænkte, at verden bare var et slemt sted. Jeg vidste ikke bedre,« siger Julie Lena Christiansen.
Del:
