SF og R vil inddrage natklubbers alkoholbevillinger – brancheorganisation frygter for retssikkerheden

Et forslag fra Institut for Menneskerettigheder, SF og Det Radikale Venstre vil placere restauratører uden for retssikkerheden, lyder det fra brancheorganisation.

Tal fra Ligebehandlingsnævnet viser, at der på fire år er faldet afgørelser i 34 sager om adgangsbegrænsning på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden. Oscar Scott Carl

Restauratører skal kunne få frataget deres alkoholbevilling, hvis de gentagne gange diskriminerer i nattelivet.

Det er kernen i et forslag, som SF og Det Radikale Venstre har stillet, og som skal behandles i Folketinget 19. april.

Noget tyder på, at diskrimination i nattelivet ikke hører til sjældenhederne.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer har 11 procent af alle indvandrere – og 25 procent af efterkommere – inden for det seneste år oplevet at blive nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind.

Tal fra Ligebehandlingsnævnet viser, at der på fire år er faldet afgørelser i 34 sager om adgangsbegrænsning på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden.

Forslaget er på linje med en ny anbefaling fra Institut for Menneskerettigheder. Her har man skelet til Norge, hvor det allerede er muligt at inddrage en alkoholbevilling i en periode, hvis bevillingshaveren eller stedets ansatte dømmes for diskrimination.

»Vi kan se, der foregår diskrimination i nattelivet. Derfor er der behov for at se på konsekvenserne, når barer, natklubber og dørmænd er med til at diskriminere. For har det en tilstrækkelig effekt, når barerne i de værste tilfælde risikerer bøder på 5.000 kroner? Næppe,« siger leder af instituttets etnicitetsteam, Rasmus Brygger, til TV 2 Lorry.

Mindre begejstring er der hos barerne og natklubbernes brancheorganisation.

Et problem for retssikkerheden

Sidste sommer kom flere af de største aktører i det københavnske natteliv med deres indspark til, hvordan fremtiden i hovedstaden skal se ud.

Det skete i et høringssvar til Københavns Kommune i forbindelse med en meget omdiskuteret nattelivsplan. Her kom folk fra Café Victor, The Jane, Ruby og REKOM, Skandinaviens største nattelivskoncern, med bud på tiltag, der skal sikre det natteliv, som ifølge dem er med til at gøre København til »Verdens Bedste By«.

Aktørerne foreslog blandt andet, at deres personale skal kunne blive certificeret gennem en fælles ordning for branchen.

På den måde håber de at kunne forebygge og håndtere udfordringer i nattelivet med diskrimination og grænseoverskridende adfærd.

Spørger man brancheorganisationen bag barerne og natklubberne, Danmarks cafeer og Restauranter, er det ikke nogen god idé ligefrem at inddrage alkoholbevillinger.

Selvom fokusset på diskrimination i nattelivet er positivt, mener vicedirektør Jeppe Møller-Herskind, at forslaget er »kontraproduktivt«.

»Med risikoen for at en nævnsafgørelse i Ligebehandlingsnævnet bliver udslagsgivende, placerer man restauratørernes levegrundlag uden for den retssikkerhed, der bør være for alle virksomheder. Derfor bør domstolsafgørelser også fremadrettet – præcis som de er i dag – være brugbare faktorer, når der tildeles bevilling,« siger han til TV 2 Lorry.