En stor del af de studenter, der fik en studenterhue på hovedet i 2015, havde fem år senere stadig ikke brugt deres uddannelse til at læse videre. Det viser nye tal fra Dansk Industri.
På landsplan var 17 procent af studenterne fra årgang-2015 ikke gået i gang med en uddannelse fem år senere. Det er en markant stigning, når man sammenligner med den årgang, der blev færdig to år tidligere, i 2013. Her lød tallet på 10,9 procent.
Værst ser det ud i hovedstadsområdet, hvor hver femte fra årgang-2015 ikke var begyndt at læse videre, fem år efter de havde færdiggjort deres studentereksamen. I København er det hver fjerde.
Herunder kan du se, hvor mange studerende, der efter fem år ikke havde læst videre, i din landsdel. Der er tal for de årgange, der blev færdig på gymnasiet i henholdsvis 2013, 2014 og 2015.
Der er endnu ikke opgjort data for, hvordan det ser ud for 2016-årgangen fem år efter deres studentereksamen.