Se de store forskelle: Så mange uddannede pædagoger er der i dit barns dagtilbud

I Københavns vuggestuer og børnehaver svinger andelen af uddannede fra 22 procent til 86 procent. Her kan du se, hvor høj pædagogandelen er i dit barns institution.

Opgørelsen fra Københavns Kommune får Københavns Forældreorganisation til at spørge, om man overhovedet kan kalde dagtilbuddene for vuggestue og børnehave. Måske »passekasse« eller »bemandet overvågning« er mere passende, mener organisationen. Arkivfoto. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Når man som forælder i København afleverer sit barn i vuggestue eller børnehave, kan der være stor forskel på, hvor mange pædagoger der er i den enkelte institution.

I en institution i Sydhavnen var andelen af uddannede pædagoger 22 procent sidste år, mens tallet på en anden institution på Nørrebro var 86 procent.