S-kredsformand efter nye sexismeanklager mod overborgmester: »Jeg forstår ikke, hvorfor man føler den trang til at tage det frem igen«

En S-kredsformand i København forstår ikke, hvorfor kvinder har behov for at komme frem med gamle sager om sexisme lige nu. En anden forventer en diskussion om Frank Jensens fortsatte kandidatur. Flere andre kredsformænd afventer et krisemøde søndag, før de tager endelig stilling til nye anklager mod overborgmesteren i København.

Københavns overborgmester, Frank Jensen, er blevet ramt af nye sexismeanklager. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Det skal ikke finde sted nogen steder. Af nogen som helst. Det er jeg helt enig i,« siger Socialdemokratiets kredsformand i Sundbyvester, Robert Nielsen, om seksuelle krænkelser:

»Men hvorfor det kommer op så sent, det har jeg aldrig forstået. Jeg forstår ikke, hvorfor man føler den trang til at tage det frem igen så mange år efter,« tilføjer han.