Resultatet fra Helsingør står nu klart: De Konservative igen i spidsen

Stemmerne fra kommunalvalget i Helsingør Kommune er optalt. Her får du dagens resultater.

Det har været et godt valg for De Konservative i Helsingør og for borgmester Benedikte Kiær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Borgerne i Helsingør Kommune har ligesom resten af landet i dag sat deres krydser i stemmeboksen.

Stemmerne er nu talt op, og resultatet er klart: De Konservative er den største stemmesluger i Helsingør Kommune med 34,7 procent af stemmerne.

»Nu skal vi op og snakke med vores blå valgforbund og finde ud af, hvilken strategi vi skal lægge,« lyder det fra en tilfreds Benedikte Kiær.

Skal borgmesteren være dig igen?

»Det er i hvert fald det, vi har tænkt os at foreslå, og så har jeg en tro på, at de tre andre partier peger på mig,« siger hun.

Det tydede ellers på at blive en ordentlig valggyser, men som valgstederne talte op i løbet af aftenen, var det De Konservative, der kunne iføre sig førertrøjen. Socialdemokratiet fik 26,1 procent af stemmerne og mistede et mandat. Mellem de to blokke var løbet dog tættere, da blå og rød blok i løbet af aftenen stod utrolig tæt. Alligevel fik blå blok altså flest mandater.

I alt står rød blok nu til 12 mandater, hvorimod blå blok står til 13 – forudsat at De Radikale giver deres mandater til rød blok.

Dermed bliver det slået fast, at De Konservative er gået massivt frem.

Ved valget i 2017 sikrede De Konservative sig kun akkurat lige borgmesterposten, da de fik et mandat fra De Radikale.

Valget har været tæt mellem de to borgmesterkandidater Benedikte Kiær fra De Konservative, der siden 2014 har været borgmester, og Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet. Nu skal partierne samles og finde ud af, hvem der skal være den nye borgmester. Cirka 63.000 borgere bor i Helsingør Kommune med 50.660 stemmeberettigede.

Stemmeprocenten var denne gang en del lavere end i 2017 – 68,6 procent i dag, hvorimod stemmeprocenten for fire år siden var noget højere – 72 procent. Over 15.000 har valgt ikke at sætte kryds i løbet af dagen.

Procentdelen af stemmer fordeler sig således:

Det Konservative Folkeparti: 34,7 procent

SF: 5,1 procent

Socialdemokratiet: 26,1 procent

Radikale Venstre: 6,7 procent

Venstre: 5,5 procent

Enhedslisten: 7 procent

Alternativet: 2,4 procent

Nye Borgerlige: 6,3 procent

Liberal Alliance: 1,3 procent

Dansk Folkeparti: 4,6 procent

Listehansen: 0,2 procent

Bella Listen: 0 procent

Projekt Transparens: 0 procent

Mandatfordelingen:

De Konservative  10

Nye Borgerlige: 1

Liberal Alliance: 0

Dansk Folkeparti:  1

Venstre: 1

De Radikale: 2

Socialdemokratiet: 7

SF: 1

Enhedslisten: 2

Alternativet: 0