Ganske vist er vejret af lidt vekslende kvalitet, men kalenderen siger sommer, og det betyder, at restauranter landet over begynder at have travlt. Sådan plejer det i hvert fald at være.

Imidlertid viser en rundspørge, som HORESTA, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet, har foretaget blandt sine medlemmer, at restauranterne i maj har haft en omsætning, der er 35 til 40 procent lavere end normalt.