Regeringens transportudspil får skarp kritik af Københavns overborgmester: »Vi bliver fodret med vores egen hale«

Regeringen vil bruge 105,8 mia. kroner fra den fælles kasse på motorveje og togskinner til hele landet. Man har også »reserveret 12,7 milliarder kroner« til vej- og metroforbindelse til den fremtidige kæmpeø Lynetteholm. Men det kommer københavnerne selv til at betale. »Pungen er tom, når det gælder København,« siger overborgmester Lars Weiss (S). Transportministeren afviser kritikken.

 
Regeringen har på et pressemøde fremlagt deres udspil om en opgradering af den danske infrastruktur. Udspillet indeholder investeringer for 173 milliarder kroner. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere

Over 100 milliarder kroner vil regeringen frem mod 2035 bruge på veje og skinner i hele landet. Det fremgår af regeringens nye samlede transportudspil »Danmark Fremad«, som blev præsenteret torsdag.

Heri står også skrevet, at regeringen vil »reservere 12,7 milliarder kroner« til »etablering af en vej- og metrobetjening af Lynetteholmen.«

Men der er en afgørende forskel på de midler, som regeringen vil bruge på veje og skinner i resten af landet og i København. For modsat resten af landet skal københavnerne finde pengene i egne lommer, lyder kritikken nu fra overborgmesterens kontor.

De 12,7 milliarder kroner, som regeringen har reserveret, kommer nemlig ikke fra statskassen, men er at betragte som et lån, som Københavns Kommune skal betale tilbage efterhånden som Lynetteholm udvikles og byggegrunde sælges. Men det stopper ikke her.

Regeringen vil i det hele taget undersøge, hvordan man kan lave »en model, hvor den nødvendige infrastruktur til projektet kan finansieres af Lynetteholmprojektets fremtidige indtægter.«

Det møder skarp kritik fra Københavns Rådhus, hvor overborgmester Lars Weiss (S) er skuffet over, at København igen bliver forbigået. Denne gang af en socialdemokratisk regering.

»Vi er glade for, at regeringen anerkender, at der er behov for at udvikle København med Lynetteholm. Men i modsætning til resten af landet er der ingen penge til København, vi bliver fodret med vores egen hale,« siger Lars Weiss ifølge en pressemeddelelse og uddyber endvidere:

»Regeringen sover i timen, når den har blikket rettet mod udviklingen uden for hovedstaden, mens pungen er tom, når det gælder København.«

»Vi får vores egne penge«

Det blev sidste år anslået, at det vil koste mellem cirka 20 og 30 milliarder kroner, at etablere Østlig Ringvej også kendt som Havnetunnelen, der skal bringe trafikken til og fra Lynetteholm. Alt efter hvilken model man vælger.

Det er planen, at Lynetteholm skal huse omkring 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser, når øen forventes at være fuldt udbygget i 2070. I aftalen om ø-projektet mellem Københavns Kommune og staten har man derfor også aftalt at etablere en metroforbindelse. Foreløbige undersøgelser af tre mulige ruter fra sidste år viser, at regningen for dette kan løbe op i godt 20 milliarder kroner.

Men de nye vej- og metroforbindelser skal ikke kun betjene de borgere, der skal til og fra Lynetteholmen. De skal sikre fremkommeligheden i hele København, understreger Lars Weiss, og derfor er han særdeles skuffet over, at der ikke er flere penge til at fremtidssikre infrastrukturen i København.

»Vi får vores egne penge – og samtidig er der intet til de helt nødvendige investeringer, for at trafikken i hovedstaden ikke skal bryde sammen, når byen vokser,« siger han i pressemeddelelsen.

Forsker: Det her taler for forskelsbehandlingen

Forsker i dansk by- og transportøkonomi Ismir Mulalic, der er lektor ved Copenhagen Business School, forklarer, at det selvfølgelig er udtryk for politisk prioritering, at regeringen i sit udspil lægger op til at finansiere motorveje i det øvrige Danmark, mens Københavns Kommune skal finde finansieringen i egen kasse.

Men der er mekanismer, der kan forsvare, at man ser anderledes på etableringen af ny kollektiv trafik og nye veje i hovedstadskommunen i forhold til resten af landet, vurderer han.

»Når man investerer i store infrastrukturprojekter i en storby som eksempelvis metroen, så stiger værdierne af landpriserne ligeså meget, som man investerer i selve projektet. Og derfor kan det være fornuftigt nok at finansiere projekterne af de gevinster, som de giver på sigt,« forklarer han.

Derudover vinder København også på, at man forbedrer infrastrukturen på det øvrige Sjælland, siger Ismir Mulalic. Som eksempel nævner han, at hovedstaden er det sted i landet, der over tid har fået den største gevinst af etableringen af Storebæltsbroen.

Planen tilgodeser »i høj grad« København

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener ikke, at kritikken fra overborgmesteren i København er berettiget. Først og fremmest fordi en lang række af de projekter, der er med og finansieret i regeringens transportudspil også tilgodeser København. Ikke mindst udbygningen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet.

»Der kommer et helt enormt løft af den kollektive transport, hvor vi går fra et S-togsnet, som vi kender nu og til et fremtidigt S-togsnet, der får en metrolignende drift. Selvom noget af det ligger uden for København, så handler det jo i høj grad om København,« siger ministeren og tilføjer:

»Borgmestre landet over ser med misundelse på, hvad der sker i hovedstadsområdet.«

I forhold til den konkrete finansiering af Østlig Ringvej og metrobetjening af Lynetteholm siger ministeren, at det adskiller sig fra de øvrige projekter i transportudspillet ved at være et stort samlet byudviklingsprojekt, og at finansieringen følger takterne i den principaftale, som staten og Københavns Kommune har indgået om Lynetteholm.

»Jeg forstår godt, at man som overborgmester i København i et valgår skal sige det, som Lars Weiss siger. Men man må sige, at hovedstadsområdet samlet set er blevet højt prioriteret,« fastslår han og tilføjer, at det gavner alle kommunerne i området – også København.