Regeringen vil bygge på omstridt grund i Nordsjælland: »Det er jeg meget overrasket over«

I forbindelse med regeringens nye boligplan har indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad blandt andet udtrykt planer om at bygge almene boliger på en omstridt grund i Charlottenlund. Gentofte Kommunes borgmester tror ikke, det kan lade sig gøre.

 
Regeringen præsenterede deres nye boligudspil på et pressemøde i dag. Se videoen og få et overblik over de væsentlige pointer. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Andreas Hein Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Borgerne i Charlottenlund nord for København troede, at planerne om at opføre almene boliger ved Charlottenlund Station var død og begravet.

Efter store protester mod et planlagt byggeri afgjorde Miljøstyrelsen i november 2019, at der ikke kan bygges på grunden, fordi det vil ligge for tæt på skoven.

Tirsdag præsenterede regeringen med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i spidsen så boligudspillet »Tættere på II – Byer med plads til alle«. Og her blev grunden ved Charlottenlund Station fremhævet.

Regeringen vil således bygge almene boliger ved stationen, fordi regeringen og Kaare Dybvad »vil have flere billige boliger på Strandvejen«.

Den oplysning undrer Gentofte Kommunes borgmester, Michael Fenger (K), som ellers er »åben for nye muligheder med etablering af almene boliger«.

»Jeg har noteret mig, at ministeren specifikt har nævnt boliger ved Charlottenlund Station. Det er jeg meget overrasket over, fordi Gentofte Kommune for godt to år siden fik et rungende nej fra Miljøstyrelsen til, at der kan bygges boliger dér,« skriver han i et svar til Berlingske.

Planer faldt igennem

Ejendomsudviklingsselskabet Bonava købte i 2018 grunden ved Charlottenlund Station, fordi man ville bygge 106 nye boliger, hvoraf 50 skulle være ungdoms- eller familieboliger.

Planerne mødte stor protest, idet flere end 16.000 borgere skrev under på en protestskrivelse, fordi de frygtede, at byggeriet ville gøre skade på skoven ved grunden. Bonava ændrede sidenhen planerne, så man i stedet kun ville bygge 68 boliger.

Byggeriet faldt dog igennem kort tid senere, da Miljøstyrelsen traf sin afgørelse om, at der ikke kunne bygges på grunden.

Derfor planlægger man nu at opføre 254 almene boliger andre steder i kommunen, skriver borgmester Michael Fenger til Berlingske.

Kritik af udspillet

Statsminister Mette Frederiksen (S) var den første til at løfte sløret for regeringens nye boligplaner, da hun i sin tale ved Folketingets åbning problematiserede, at det er blevet for dyrt at bo i København.

En uge senere præsenterede regeringen så sit udspil, der indebærer byggeri af 22.000 almene boliger i Danmarks fem største byer frem mod 2035. Af disse er det planen, at cirka 15.000 skal bygges i København, heriblandt 4.000 studieboliger.

Om motivationen for planerne skriver regeringen i sit udspil:

»Der skal være plads til alle i det danske velfærdssamfund. Det gælder også i vores store byer. Her er udviklingen i de seneste årtier gået den forkerte vej. Det er blevet vanskeligere for mennesker med almindelige indtægter at slå sig ned. Byerne er blevet opdelte – afstanden mellem velhavende og udsatte boligkvarterer er for stor. Den udvikling vil regeringen vende.«

Boligudspillet er blevet kritiseret af borgerlige politikere, der blandt andet kalder det »et prestigeprojekt i København på bekostning af lejerne og skatteborgerne i resten af landet«. Der efterlyses samtidig planer om at bygge flere ejerboliger, idet regeringens udspil kun indeholder ambitioner om almene boliger.

Også regeringens støtteparti Enhedslisten har været i Berlingske med kritik af Socialdemokratiet for at sylte udspillet, så det nu kommer en måned inden kommunalvalget i november.