Væk med navn, alder, køn og billeder på jobansøgninger til Rudersdal Kommune.

Det er essensen i et forslag fra Lokallisten, Enhedslisten og De Radikale.

Partierne vil anonymisere ansøgningerne for at undgå bevidst og ubevidst forskelsbehandling af kandidater til kommunale job.

»Vi vil gerne prøve at komme den diskrimination til livs, som etniske minoriteter, borgere med handicap og ældre, som har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, oplever,« siger Christoffer Emil Jørgensen (EL).

»Vi har et politisk ansvar for at give Rudersdals medarbejdere et værktøj, der skal sikre dem mod ubevidst diskrimination.«

Ifølge Anne Christiansen fra Lokallisten sker der et fravalg af visse grupper.

»Det vil vi gerne undgå. Det virker også den anden vej. Jeg har arbejdet en del med mennesker over 50 år, som opgiver at søge, fordi de tror, de bliver sorteret fra på forhånd. Det er ærgerligt,« siger hun.

Ifølge forslaget skal der udarbejdes et forslag til en model, som herefter skal afprøves i en toårig forsøgsordning i udvalgte afdelinger.

»Vi skal se, om det giver mening. Jeg tror, det kan give nogle aha-oplevelser hos ansætterne, hvis de kun kan vurdere ud fra kvalifikationer,« siger Anne Christiansen.

»Så kan det være, man får ansat nogen, man ellers ikke ville have gjort.«

Forsker forventer »overraskende resultater«

Anonymiserede ansøgninger er »en rigtig god idé«, hvis man spørger Anette Borchorst, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»De fleste vil sige, at de ikke har nogle fordomme om alder, køn og etnisk baggrund. Alligevel viser forskning, at det er nogle ting, der sætter sig igennem,« siger hun.

»Når du som arbejdsgiver har nogle ideer om, hvem der er bedst til jobbet, får du ikke nødvendigvis den mest kvalificerede. Det er det, man sætter lidt ud af kraft på den her måde.«

Hun påpeger samtidig, at det er de færreste job, der besættes udelukkende baseret på en ansøgning – og at vedkommendes identitet vil blive »afsløret« til en jobsamtale.

»Til samtalerne vil mekanismerne komme til udtryk. Men hvis der kommer flere til samtale, kan det måske påvirke næste trin,« siger Anette Borchorst.

»Det er et eksperiment, og jeg er ret sikker på, der vil komme overraskende resultater ud af det.«

Selvom ansøgere ikke vil være anonyme til jobsamtaler, tror Anne Christiansen fra Lokallisten, at det vil gøre en forskel.

»Det øjeblik, du har et menneske foran dig, er det mennesket, du forholder dig til,« siger hun.

Planen er ifølge Christoffer Emil Jørgensen, EL, at inspirere private virksomheder til at gøre det samme.

»Vi skulle gerne se et bredere ansøgningsfelt og flere etniske minoriteter og borgere med handicap komme ind på arbejdsmarkedet. Drømmen er, at det er kompetencerne, der er afgørende.«

»Pseudopolitik«

Senere onsdag skal forslaget behandles ved et kommunalbestyrelsesmøde. Svaret fra De Konservative, som sidder på ni ud af 23 pladser, er klart: Der er tale om »pseudopolitik«.

»Vi taler om et større, strukturelt problem, som ikke bare løses med et enkelt værktøj,« siger 1. viceborgmester Birgitte Schjerning Povlsen (K).

Ifølge hende risikerer man at udelukke gode kandidater.

»Dem, der er gode til det skrevne ord, er ikke nødvendigvis dem, der er de bedste til at håndtere et arbejde. Det finder man ud af til samtalen – og så kan de meget vel være sorteret fra,« siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Har Rudersdal et problem med forskelsbehandling?

»Jeg skal ikke kunne sige, det ikke er foregået – bevidst eller ubevidst. I så fald er det helt uacceptabelt. Men jeg vil vove den påstand, at man i langt de fleste ansættelser sidder flere om bordet og selvfølgelig yder sit bedste for at finde den bedste kandidat. At anonyme jobansøgninger skulle være løsningen, kan jeg ikke se.«

De Konservative vil i stedet foreslå, at alle jobopslag ledsages af en tekst, der anbefaler alle, uanset alder, køn og etnicitet, at søge jobbet.