Prisen for at beskytte en flok almindelige salamandere? Fem millioner kroner: »Total overreaktion«

På den omstridte grund Lærkesletten, der fremover skal huse omtrent 2.000 boliger, bor en gruppe salamandre, som er ganske almindelige i Danmark. De er ikke officielt set i området i flere år, men biologer vurderer, at de stadig findes der. Derfor sidder bygherren nu med en regning for beskyttelse af den store vandsalamander på fem millioner kroner.

Her ses det paddehegn til fem millioner kroner, som skal indfange alle eksemplarer af stor vandsalamander på Lærkesletten, inden der bygges boliger på grunden. På trods af prismærket er det endnu ikke lykkedes biologerne bag hegnet at fange et eneste eksemplar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ude i den sydlige ende af Amager Fælled på den uskyldigt udseende naturgrund Lærkesletten, har der gennem længere tid udspillet sig en konflikt. Kardinalpunktet er, hvorvidt dyr eller mennesker skal have retten til at bosætte sig på grunden, der tidligere var en losseplads.

På trods af modtryk fra flere kanter har menneskene i første omgang vundet den kamp, og omtrent 2.000 boliger skal nu opføres på grunden. Men sejrens pris har allerede åbenbaret sig.

Blandt andet løber regningen for at beskytte en salamander i forbindelse med byggeriet op i omtrent fem millioner kroner.

Det på trods af, at arten – stor vandsalamander – ikke er blevet officielt observeret af biologer på Lærkesletten i cirka fire år, og at den ifølge Miljøstyrelsen er meget almindelig i resten af Danmark.

Det undrer Liberal Alliances spidskandidat til det kommende kommunalvalg, Ole Birk Olesen.

»Der er ingen grund til at have et ekstremt forsigtighedsprincip i forhold til, om der skulle være et enkelt par eller to, som man ikke har fundet på lossepladsgrunden,« siger Ole Birk Olesen.

Han påpeger, at arten er udbredt i Danmark, og at den måske ikke engang lever på grunden og kalder tiltaget for en »total overreaktion«.

Jakob Næsager (K), medl. af borgerrepræsentationen

»Det er desværre et ekstremt dyrt byggeri, og processen er besværlig, men for ikke at blive mødt med, at nogle dyr lider overlast, har vi måttet tage ekstra sikkerhedsforanstaltninger.«


Koste hvad det vil

Det nye boligområde, som ligger ved Vejlands Allé, skal hedde Fælledby, men før det kan opføres, skal alle store vandsalamandere på grunden altså flyttes. I den proces er der opført et såkaldt paddehegn rundt om hele grunden, som skal indfange alle eksemplarer af salamanderen.

Berlingske belyste søndag, hvordan det endnu ikke er lykkedes biologerne bag dette paddehegn at opspore en eneste salamander.

Kravet om beskyttelse af den store vandsalamander findes i EUs habitatdirektiv. Arten er nemlig truet på europæisk plan, selvom den altså er ganske almindelig i hele Danmark.

På trods af at den ikke er observeret på Lærkesletten af biologer i flere år, har biologer for bygherren Udviklingsselskabet By & Havn og PensionDanmark vurderet, at padden stadig findes i området, oplyser bygherren.

Og når arten er truet i EU, skal den beskyttes i hele EU, uanset hvor almindelig den måtte være i et specifikt område eller land.

Og uanset hvad det koster.

»En krigsomkostning«

Gruppeformand for De Konservative på Københavns Rådhus og medlem af Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, har selv været ude og se det såkaldte paddehegn, der er bygget omkring området for at redde den store vandsalamander.

Jakob Næsager tænker, at regningen på fem millioner kroner er høj, men kalder den alligevel for »en krigsomkostning«. Generelt mener han dog, at eftertiden »vil undre sig meget« over hele processen bag de omtrent 2.000 nye boliger på Lærkesletten.

»Der har været mange spildte udgifter i forbindelse med det her. Der var også en arkitektkonkurrence på den gamle strandeng, hvor byggeriet oprindeligt skulle have ligget, og de udgifter er spildte, da byggeriet så blev flyttet. Det er desværre et ekstremt dyrt byggeri, og processen er besværlig, men for ikke at blive mødt med, at nogle dyr lider overlast, har vi måttet tage ekstra sikkerhedsforanstaltninger,« siger Jakob Næsager.

Steffen Rasmussen er formand for foreningen Amager Fælleds Venner, som har kæmpet mod bebyggelse på Lærkesletten, og han mener, at stor vandsalamander »er en art, vi skal passe på«.

Særligt henviser han til EUs habitatdirektiv som begrundelse for nødvendigheden af at beskytte salamanderne.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at fem millioner kroner virker som mange penge for at skåne nogle salamandre, som man endnu ikke har kunnet finde i området?

»Det kan jeg godt forstå. Men det er igen et spørgsmål om, hvad vi vil beskytte. Mange arter i Danmark er på retur, og vi mener, at det er noget, vi skal passe på. Hvis vi vil passe på de arter, må vi tage de hensyn, det kræver,« siger Steffen Rasmussen.