Børn iført neongule overtræksveste tonser rundt i, hvad der for de uindviede ligner komplet kaos.

Men der er tale om et meget velkoordineret kaos på Bavnehøj Idrætsanlæg. Det er ren og skær nødvendighed. For Vesterbro-klubben BK Vestias godt 1.200 fodboldspillere har blot to kunstgræsbaner at boltre sig på.