Politikere vil igen have gjort noget ved muslimske bønnekald: Kommunen kan ikke gøre noget, lyder svaret

De Konservatives Jakob Næsager vil have ændret lovgivningen enten på kommunalt eller nationalt plan for at kunne forbyde muslimske bønnekald fra byens moskeer.

De Konservatives Jakob Næsager »vil ikke risikere bønnekald fem gange i døgnet i København«. På billedet Imam Ali Moskeen på Vibevej i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Skrækscenariet kender de fleste i København. Det gør i hvert fald flere partier på højrefløjen, som har talt dunder imod risikoen for, at moskeer kan kalde til muslimsk bøn over højttalerne fra moskeernes tårne.

Et svar fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) forstår Det Konservative Folkepartis leder på rådhuset, Jakob Næsager, som, at kommunen ikke har nogen beføjelser til at gøre noget ved problemet, hvis det skulle opstå.

»Bønnekald fra minareter på københavnske moskeer ikke er omfattet af den lovgivning, der er relevant i forhold til Teknik- og Miljøforvaltningens arbejdsområder,« lyder det fra borgmesteren i et svar.

»Det er bestemt ikke tilfredsstillende, siger Jakob Næsager, og han er frustreret.

For han havde fået det indtryk, at det netop var et kommunalt anliggende, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sidste år var i samråd om sagen.

Loven er til ingen hjælp

»Jeg er dybt frustreret,« siger Jakob Næsager:

»Jeg har stillet et spørgsmål til teknik- og miljøborgmesteren, men får at vide, at man ingenting kan gøre.«

I svaret fra teknik- og miljøborgmesteren står der, at der ikke er hjælp at hente i nogen af de »hovedlovgivninger«, som forvaltningen har til rådighed. Hverken i miljøbeskyttelsesloven, byggeloven eller i planloven.

Hvorfor er det ærgerligt, Jakob Næsager?

»Det er det, fordi jeg forstår, at man i nogle byer i Sverige bruger minareterne til bønnekald. Når der begynder at komme temmelig kraftige, dominerende minareter på Østerbro, Nørrebro og på Vesterbro, vil jeg sikre mig, at de ikke på et tidspunkt bliver brugt til bønnekald i København.«

»Stikker os blår i øjnene«

I sommeren 2020 var debatten om bønnekald på højt blus, efter Kirkeministeriet oplyste, at de i perioden 1. april til 12. maj havde modtaget tre anmodninger fra islamiske trossamfund om muligheden for at kalde til bøn under coronakrisen på et tidspunkt, hvor der var forsamlingsforbud, som afholdt muslimer fra at besøge moskeerne. Det faldt Nye Borgerlige for brystet, som 21. juni 2020 stillede et paragraf 20-spørgsmål til ministeren.

Kirkeministeriet og Mattias Tesfaye kunne dog oplyse, at der ikke var noget at gøre i ministerierne. Faktisk var moskeerne i sin gode ret til at kalde til bøn, da regeringen ikke har noget mandat til at skride ind.

Jakob Næsager, i Danmark er der jo ikke en tradition for, at moskeerne rent faktisk indkalder til bøn over højttalere, så hvorfor er det et problem, når det handler om en risiko?

»Jeg vil ikke risikere bønnekald fem gange i døgnet i København. Når lokalplanerne er blevet vedtaget, har jeg bedt om, at vi får skrevet ind, at moskeerne ikke må bruges til det, men så får jeg jo at vide, at vi ikke kan stille det krav,« siger han:

»Jeg forestiller mig, at man skriver ind i planloven, at der ikke må være mekanisk indkaldelse til bøn fra minareter. Hvis man ikke er villig til det, kunne man sige, at kommunerne har mulighed til individuelt at vurdere, hvorvidt de kan. Trosfriheden vil være intakt, og man kan stadig samles i moskeer. Jeg vil bare ikke risikere, at der bliver indkaldt til bøn over de københavnske tage klokken fem om morgenen.«